12 skarpe til DUFs nye formand
30-årige Signe Bo, ny formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, svarer på 12 spørgsmål om DUF og foreningslivet.
1. Hvad er det bedste ved at være foreningsaktiv?
Det allerbedste er, at man både gør noget meningsfyldt med de mennesker, man er sammen med, og noget meningsfyldt for samfundet. I vores organisationer arbejder man sammen om en idé. Det giver noget helt andet, end når man arbejder sammen, fordi man får løn for det, eller fordi man skal til eksamen sammen. Det giver en helt anden relation. Og så er der alt det, man får med sig: oplevelser og kompetencer.
2. Hvad er foreningslivets største udfordringer?
Det er en udfordring at blive ved med at have opbakning fra de børn og unge, der skal være en del af vores foreninger. Vi skal ikke forfalde til projekttilværelsen. Det kan være svært, for de unge forandrer sig: De organiserer sig på en anden måde, de har relationer på en anden måde, de vil nogle andre ting, og de vil have foreningslivet kondenseret på et cv.
Som foreninger må vi kun gå med så langt, at vi ikke udvander vores eksistensberettigelse, som beror på den langsigtede relation mellem mennesker. Det er gennem den lange relation, at samtalen og demokratiseringen sker. Hvis ikke vi har et medlemskab eller en aktivitet, der løber mere end en aften eller to, så forsvinder foreningernes eksistensberettigelse. Pointen er, at vi skal finde plads til individet i fællesskabet - og på den måde revolutionere forestillingen om, hvad fællesskabet kan og vil.
DUF kan være med til at finde vejen frem, så foreningerne både tilpasser sig de unge og bevarer foreningslivets grundtanker. DUF skal dokumentere og formidle, hvad vores fællesskaber kan. Det kan også være DUFs opgave en genfortælle fællesskabets potentialer i vores medlemsorganisationer. Der er et selvtillidsunderskud i nogle af vores organisationer, som reducerer det de laver til aktiviteten. Fortællingen om foreningslivets værdi kan DUF godt tage ansvaret for at genskabe.
3. Hvad er den vigtigste opgave for DUF?
Den vigtigste opgave er helt klart at være den dygtige interessevaretagelsesorganisation, som DUF er blevet til. DUF skal placere vores medlemsorganisationer tydeligt hos dem, der træffer beslutninger, der påvirker os. Derigennem kan vi gøre noget bedre for unge.
DUFs interessevaretagelse handler om rammevilkår og penge, så vi kan udøve vores aktiviteter. Interessevaretagelsen handler også om at italesætte, at foreningerne er vigtige i forhold til en samfundsfortælling – i forhold til medborgerskabet, civilsamfundet og demokratiseringen. Vores organisationer er vigtige byggesten i et demokrati og i et civilsamfund.
4. Hvad skal DUF gør nyt og anderledes med dig som formand?
DUF kommer nok ikke til at gøre en helt masse anderledes. Men jeg har pålagt mig selv at komme med mere idealisme omkring, hvad DUF og vores medlemsorganisationer kan og skal. Jeg vil rigtig gerne arbejde med fortællingen om, at foreningslivet spiller en vigtig rolle i demokratiet.
Vi skal måske også være lidt mere polemiske. Vi skal turde sige noget, som ikke alle er tilfredse med. Vi skal ikke løfte alle mulige politiske dagsordener, men jeg vil gerne udfordre medlemsorganisationerne på deres vilje til at være uenige og stadig være begejstrede for paraplyen.
DUF må også gerne få mere ungdommelighed. Det kan nemt kamme over, så vi skal køre buskampagner og uddele balloner - og det er ikke det, jeg forestiller mig. Det er afvejningen mellem den ungdommelige, udenomsparlamentariske hippieway og den meget strømlinede, voksne professionelle interessevaretagelse. Og et sted midtimellem skal vi finde Dansk Ungdoms Fællesråd, fordi vi er ikke for gamle mennesker. Det vil sige professionalisme med lidt ungdommelighed.
5. Hvordan skal DUF være mere ungdommelig?
Ungdommelighed kan være i måden, man udtaler sig, eller i det man tillader sig. Vi skal tillade os mere en gang imellem. Lidt mere gadedreng og lidt mindre pænhed. Jeg tror faktisk, at der er en forventning om, at DUF har lidt mere gadedrenge-attitude.
Der er også en stor forvirring blandt DUFs medlemsorganisationer om, hvad DUF er. Sekretariatet består af voksne, dygtige mennesker, som laver forhandlinger med andre dygtige, voksne mennesker. Men når vi skal besætte DUFs styrelse, så tænker medlemsorganisationerne: ´Kan vi ikke finde et ungt menneske?´ Derfor har vi en ung politisk ledelse og nogle voksne ansatte. Og i den kombination må der kunne findes noget rigtigt interessant.
6. Hvordan kan du repræsentere ungdomsorganisationer, når du ikke selv er ung!?
Det var også min egen reaktion: ´Jeg er da alt for gammel til at være formand for DUF!´ Men der er forskel på at være ung og ungdommelig. Selvom jeg er fyldt 30, lægger jeg ikke armene over kors og synes, at de unge er åndssvage, går i grimt tøj og taler mærkeligt. Det er min opgave at være nysgerrig på de unge.
Det kræver også en del erfaring, hvis man skal blive en god formand. Man skal turde tage alle de beslutninger, der ligger i at administrere paraplyen og styre det politisk. Man går jo også ind i et politisk rævekageværksted. Og man skal være sikker på, hvor man selv står for at kunne navigere i det landskab.
8. Få kvinder har været formand for DUF- hvad tror du er årsagen?
Jeg har læst, at DUF fik sin første kvindelige formand i 1981– det år, jeg blev født. Jeg ved ikke, hvorfor så få kvinder har været formand, men jeg synes det er skidt. Kvinder i vores organisationer er rigtigt dygtige til at tage ansvar. De har også rigtig mange ideer. Men de har ikke så mange rundsave på albuerne.
Nogle gange skal man stikke hovedet lidt højere op, så nogle opdager en. Kvinder stikker ikke hovedet så højt op, og det burde de gøre. Vi ser den samme tendens i resten af samfundet: På mellemlederniveau er der mange kvinder, men i direktørkontorerne er der få. Jeg tror også, det kræver stort ego at være formand – eller selvtillid om man vil. Man skal turde sige ’jeg er den bedste til denne her opgave’ og tro meget på sine beslutninger, også når det går helt galt. Der har vi kvinder nok en udfordring, som oven i købet bliver forstærket af foreningspænheden.
9. Hvilken rolle kan DUF spille for at engagere flere danske unge i demokratiet?
Vi kan hjælpe de organisationer, som laver rendyrket demokratiarbejde, som for eksempel de politiske ungdomsorganisationer gør. Men DUF skal opfordre alle medlemsorganisationerne til at påtage sig ansvaret for at demokratisere de unge, som de er i kontakt med. Det er faktisk vores store opgave: demokratisering og politisering af unge.
Vi bliver nødt til at fortælle medlemsorganisationerne, at de også skal påtage sig den opgave. Demokratisering af unge er jo det, der er vores værdifællesskab, men det glemmer vi nogle gange. Og der må DUF sige: ´Det er faktisk demokratiseringen, der binder os sammen. Demokratiseringen er det primære.´
10. DUF arbejder for 16-års valgret, og DUFs Valgretskommission er kommet med 28 bud på, hvordan unge engageres mere i demokratiet. Hvordan ser du arbejdet fremover?
Valgretskommissionens betænkning er jo et katalog over gode ideer til, hvordan unge kan blive mere engagerede i demokratiet. Det handler om at få nogle af forslagene gjort til virkelighed. 16-års valgret er jo blot en af de ting, kommissionen har arbejdet med. Vi er lykkedes med at sætte 16-års valgret på dagsordenen, men de unge er stadig ikke med i tilstrækkelig grad. Så jeg har en lyst til, at vi får de unge med på vognen.
Det fremtidige demokratiarbejde handler om, at de unge får lov til at deltage. 16-års valgret er en mulighed, men det kan også være undervisning i samfundsfag eller unges adgang til kommunalpolitiske fora. Det afgørende er, at der er fuld knald på de forslag, man vælger. Så en del af DUFs arbejde kan handle om at sætte kul på nogle af Valgretskommissionens forslag.
11. Hvad bør ungdomsorganisationerne gøre for at engagere unge i demokratiet?
Medlemsorganisationerne bør tage demokratiet mere alvorligt. Demokratiet starter med samtalen. Øget demokrati er ikke nødvendigvis at få flere 16-årige ind i stemmeboksen eller ind i foreningernes bestyrelseslokaler. Måske er det ikke der, man udfolder det vigtigste demokrati.
Hver enkelt medlemsorganisation må spørge sig selv: Hvordan udfolder vi demokratiet? Er det, når vi stemmer om en udtalelse eller har debat fra en talerstol? Eller er det, når vi planlægger årsplanen i spejdergruppen? Den samtale skal gå i gang i vores medlemsorganisationer, for ellers bliver det hult.
Man skal praktisere ’Walk the talk’ - og det gælder også DUF. Dem som kommer i DUF skal opleve, at demokratiet bliver udfoldet. Der har vi en udfordring, hvor vi skal argumentere for, at demokrati er samtalen, og ikke blot at stemme. På DUFs delegeretmøde kan vi hvert år se, at demokratiforståelsen clasher, for spejderne synes, at demokratiet udfoldes nogle helt andre steder, end eleverne og ungdomspolitikerne synes. Det vigtige er, at hver enkelt organisation opdager, hvor de demokratiserer og tager den opgave meget alvorligt.
12. DUF har eksisteret i 70 år. Hvorfor er der stadig brug for et fællesråd?
Eksistensberettigelsen for et fællesråd er at fastholde fortællingen om, at denne slåen-sig-sammen i en paraply har en historisk betydning, som trækker tråde til i dag og langt ud i fremtiden. For når vi slår os sammen om den fælles idé, vokser ideen.
Eksistensberettigelsen er at fastholde fortællingen om foreningslivets rolle i samfundet og betydningen af, at alle bidrager til fællesskabet; at uanset hvor mange velfærdssamfund vi bygger, så har det ingen betydning, hvis ikke borgerne vil bidrage til hinanden i et foreningsliv, med deres arbejdskraft og deres penge i skat. Den fortælling ligger naturligt hos vores paraply.
Der er også en stor eksistensberettigelse i, at DUF og vores organisationer skal være dem, som eksporterer forestillingen om, hvordan man bygger demokrati. Den demokratiforståelse, som Danmark har eksporteret de sidste 10 år er langt fra det, vi gerne vil i vores medlemsorganisationer. Foreningerne har et fantastisk godt svar på, hvordan man bygger gode samfund. Det kan vi være stolte af at eksportere.
DUF skal også have musklerne og fremsynet til at opdage, hvor vores samfund bevæger sig hen, så vi kan placere foreningslivet i det. Og i et samfund, hvor der er rigtig mange interesser, giver det mening at slå sig sammen, for så råber man højere.
BLÅ BOG: Signe Bo
30-årige Signe Bo er valgt som ny formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Signe Bo er studerende, har været aktiv i foreningslivet i en årrække og har desuden erfaring fra højskoleverdenen.
I 2007 vakte Signe Bo opsigt, da hun som 25-årig blev udnævnt som ikke bare Danmarks, men verdens yngste højskoleforstander. Indtil 2010 var Signe forstander på Haslev Udvidede Højskole, hvor hun tidligere har været formand for elevforeningen.
De sidste ti år har Signe været aktiv i den kirkelige ungdomsorganisation KFUM og KFUK i Danmark, hvor hun i 2010 blev næstformand. Tidligere har Signe også være aktiv i elevbevægelsen, bl.a. hos Danmarks Elev Organisation og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Derudover har hun lavet ungdomsarbejde i DUF. I 2006 var hun ungomsdelegat til FN’s generalforsamling, og hun var suppleant til styrelsen i perioden 2008-2009. Desuden har hun været medlem af DUFs InitiatitivStøtte-udvalg, der bevilger tilskud til nyskabende projekter for børn og unge.
Signe Bo studerer retorik og bor i København.