
Ny bog: Få succes, når du fundraiser
Har du en idé til et projekt i en forening, men mangler du pengene til at realisere planerne? Bogen 'Tak for donationen, hr. Fond' giver gode råd til fundraising og fondsansøgninger.
"For tyve år siden var fundraising et velkomment supplement til en frivillig organisations virksomhed, hvis foreningen havde et usædvanligt eller lidt større projekt, som den gerne ville gennemføre. I dag er fundraising en nødvendighed, hvis foreningen vil gøre en forskel i samfundet. Fonde giver penge for at gøre en forskel. Og hvis ikke ansøgningen fortæller klart hvilken forskel, bevillingen vil gøre, behøver I ikke at håbe: I får et afslag."
Sådan lyder det i forordet til Torben Stenstrups nye bog ''Tak fordonationen, Hr Fond - ram plet når du søger om penge til dine projekter.'
Bogen henvender sig til frivillige og ansatte i foreningslivet. Den hevender sig til ildsjæle, der har ideen til et projekt i en forening eller organisation, men mangler pengene til at gennemføre projektet. Bogen er både en hjælp til projektudformningen og til fondsansøgningerne.
"Men vær forberedt på, at du bliver udfordret. Du risikerer også at dit projekt bliver både større og vildere, og at din
forening eller organisation ikke er den samme, når du har gennemført dit projekt," skriver Torben Stenstrup i bogen og tilføjer:
"Bogen er ikke en garanti for tilskud fra fonde, men du kan opnå meget bedre projekter og væsentlig større chance for at ramme plet, når du søger om penge til dine projekter, hvis du følger bogens anvisninger," påpeger Torben Stenstrup, der i mange år har været aktiv i KFUM-Spejderne.
BOGENS INDHOLD
KAPITEL 1 giver dig en kort introduktion til de væsentligste pointer om fundraising.
KAPITEL 2 giver inspiration til hvordan du får overblik over den virkelighed, somdin forening befinder sig i, og som er afsættet til et godt projekt.
KAPITEL 3 præsenterer dig for 6 konkrete værktøjer til at gennemføre strategiske analyser af din forening og den omverden, den er en del af. Sammenmed forslag til hvordan du kan gennemføre analyserne så flere i din forening engageres og inddrages i arbejdet, skulle det gerne lede frem til udviklingen af en konkret projekide.
KAPITEL 4 er en gennemgang af de elementer, du bør tage med, når du skal formulere projektideen i en projektbeskrivelse, der kan understøtte ansøgningen til bidragsydere.
KAPITEL 5 beskriver private fonde og velgørende organisationer, og giver dig indblik i en verden, som du får bedre succes med at sende ansøgninger til, når du kender nogle af mekanismerne nærmere.
KAPITEL 6 fortsætter hvor kapitel 5 slap, blot med fokus på de offentlige puljer.
KAPITEL 7 giver dig tips til hvordan dit projekt kan vinkles i forhold til de fonde eller offentlige puljer, hvor du får det største match mellem projekt og fondens kriterier. I øvrigt får du ideer til hvordan du skaffer navne og oplysninger på de
fonde, der er relevante at søge.
KAPITEL 8 kommer med et bud på en skabelon til den gode ansøgning.
KAPITEL 9 beskriver væsentlige pointer i den samlede proces fra den første projekide og til den endelige afslutningsrapport for det gennemførte projekt er udarbejdet.
KAPITEL 10 samler op på de væsentligste skridt i opskriften på et succesfuldt arbejde med fondsansøgninger.
BLÅ BOG: Torben Stenstrup
Bogen er skrevet af Torben Stenstrup, der har arbejdet med fundraising og strategisk projektudvikling i det frivillige foreningsliv siden 1993. Torben driver sin egen konsulentvirksomhed, og er derudover engageret som frivillig KFUM-Spejder i Herlufmagle og hos KFUM-Spejderne i Danmark.
FAKTA:
Bogen 'Tak for donationen, hr fond' er på 136 sider og udgivet på Foreningsforlaget.
Læs mere om bogen og Foreningsforlaget...

