Ny forskning sætter unges fritidsliv under lup
DUF har støttet en undersøgelse af 1.100 gymnasieelevers fritidsliv. Undersøgelsen giver flere bud på, hvordan foreningerne kan holde på de unge.
Faste skemalagte fritidsaktiviteter er afgørende, hvis man vil fastholde gymnasieelever i foreningslivet. Det er en af konklusionerne i undersøgelse, som Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik har foretaget blandt 1.100 gymnasieelever.
Når man begynder i gymnasiet får verden reelt et nyt omdrejningspunkt. Alt kommer til at handle om gymnasiet: Lektier, sociale relationer, erhvervsarbejde og fester.
Foreninger giver unge et tiltrængt break
Udfordringen i forhold til at få disse arenaer til at hænge sammen kan imidlertid være, at skole-, arbejds- og fritidsliv er vævet tæt ind i hinanden. Netop i den sammenhæng har de organiserede fritidsaktiviteter en vigtig funktion, siger ph.d. Søren Østergaard, fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik:
"De skemalagte aktiviteter udgør for en stor gruppe af gymnasieelever et 'ritualiseret mentalt frirum', der gør, at eleverne i en kort periode får gymnasieprojektet lidt på afstand – og herefter med fornyet energi er parat til at kaste sig over projektet igen."
Dette er én blandt flere centrale pointer i forskningsprojektet: 'Jeg har brug for et break – perspektiver på sammenhængen mellem gymnasie- og fritidsliv', som udgives den 27. april 2010. DUF har støttet projektet med 20.000 kroner.
Gymnasieelever er aktive i foreningslivet
Forskerne bag undersøgelsen, Kirsten Grube og Søren Østergaard, har undersøgt 1.100 gymnasieelevers fritidsvaner. Og undersøgelsen peger på, at seks ud af ti er engageret i faste fritidsaktiviteter – idræt, kunst, musik, spejder, politik m.v.
Undersøgelsen viser samtidig, at gymnasieeleverne er meget aktive i fritidslivet: I gennemsnit er de foreningsaktive således engageret i 2,6 foreningsaktivitet.
Gymnasieelever foretrækker skemalagt fritid
Der har i foreningslivet igennem de sidste år været fokus på nødvendigheden af 'fleksible tilbud', hvis man skal fastholde unge i foreningslivet, men undersøgelsen peger på, at lige præcis i forhold til gruppen af gymnasieelever ser det ud til, at skemalagte aktiviteter er det helt rigtige, siger ungdomsforsker Søren Østergaard:
"Hvis tilbuddene er alt for fleksible eller de selv skal organisere aktiviteterne, er der nemlig en meget udtalt risiko for, at de selvorganiserede fritidsaktiviteter taber kampen til det, der altid er vigtigere i 'nuet' – lektier til i morgen, afleveringer, erhvervsarbejde og sociale aktiviteter på gymnasiet."
Gymnasieelever orker ikke selvorganisering
Dette er også en af forklaringerne på, at danske gymnasieelever f.eks. dyrker langt mindre selvorganiseret idræt end 16-19-årige generelt.
Hvor seks ud af ti af de 16-19-årige angiver at dyrke selvorganiseret idræt,er det kun én ud hver tre gymnasieelever, der aktivt dyrker selvorganiseret idræt – og den primære gruppe af udøvere er dem, der i forvejen også dyrker idræt i en forening.
"Undersøgelsens resultater er på flere måder en udfordring til foreningslivet i forhold til at sælge sig på, at aktiviteterne udgør ”mentale frirum” i en stresset gymnasiehverdag," vurderer Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Foreningerne skal sælge sig selv allerede i folkeskolen
Undersøgelsen påpeger, at foreningernes salgsarbejde primært bør foregå i 9.-10. klasse. I 1.g har specielt en stor gruppe af piger nemlig allerede valgt aktiviteterne fra. Ifølge undersøgelsen bør foreningers 'salgsarbejde' have fokus på:
• Hvilken rolle foreningslivet spiller i forhold til, at den enkelte udøver reelt får en god oplevelse med gymnasiet, nemlig at det er et mentalt frirum. Her er det primært ældre udøvere, der pt. står for projektet med at få forenings- og gymnasieliv til at hænge sammen og dermed også nemmere kan sælge 'produktet'.
• At det i de perioder, hvor det er specielt presset, er muligt at drosle ned uden at man dermed bliver ”B-medlem”.
• At der reelt er kompetencer, der kan overføres fra foreningslivet til gymnasieprojektet – og her viser undersøgelsen forholdsvist entydigt, at det er noget, foreningslivet generelt skal blive bedre til.
FAKTA: Udersøgelsen kort fortalt
Undersøgelsen bygger på data indsamlet blandt 1.100 elever i det almene gymnasium. Undersøgelsen er foretaget af Kirsten Grube, cand.scient.soc og Søren Østergaard, ph.d. – begge tilknyttet Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Undersøgelsen er finansieret af Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. DUF har støttet projektet med 20.000 kroner.
Undersøgelsen offentliggøres 27. april 2010 i bogen: Jeg har brug for et break! – perspektiver på sammenhængen mellem gymnasie- og fritidsliv.
Læs mere på CUR - Center for Ungdomsstudier og Relegionspædagogik...