Skoler forbyder ungdomspolitikere adgang
Demokratisk aktive unge fra de politiske ungdomsorganisationer nægtes ofte adgang til gymnasier og erhvervsskoler. Det skader demokratiet, mener Valgretskommissionen, der vil sikre de unge adgang.
I valgkampen op til folketingsvalg, kommunalvalg og EU-valg arbejder de politiske ungdomsorganisationer på højtryk med at holde debatmøder, uddele materialer og opsætte valgplakater på uddannelsesinstitutioner.
Men landets gymnasier og handelsskoler nægter i stigende grad ungdomspolitikerne adgang, lyder det fra de politiske ungdomsorganisationer.
”Jeg synes, det er meget problematisk, at vi ikke kan få lov til at komme med folkeoplysning til unge. Vi oplever ofte, at vi ikke kan få lov til at dele materiale ud på gymnasier og handelsskoler rundt om i landet,” siger Jens Salling, landsformand for Konservativ Ungdom.
Samme melding kommer fra Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. SF Ungdom er også blevet forment adgang til institutioner, når de vil uddele flyers, snakke med elever og opsætte plakater.
”Vi er blevet afvist på flere erhvervsskoler, fordi man ikke vil have politisk materiale på skolen. Derudover har vi på flere gymnasier rundt omkring i landet oplevet, at skoleledelsen ikke vil lade os tale med eleverne: Vi må gerne være på deres fællesområde, men ikke selv tage kontakt til eleverne,” siger Gry Poulsen, der er landsformand for SF Ungdom.
Valgretskommissionen: Forbud skader demokratiet
Valgretskommissionen, der siden 2010 har undersøgt, hvordan demokratiet kan styrkes, er bekymret over udviklingen. Kommissionen, der består af 23 eksperter, organisationsfolk, ungerepræsentanter og politikere fra alle Folketingets partier, præsenterer den 1. december sin betænkning med 28 bud på, hvordan unge kan engageres mere i demokratiet.
Forslaget om at sikre ungdomsorganisationerne adgang til uddannelsesinstitutionerne er blandt anbefalingerne. Det skader demokratiet, når stadig flere uddannelsesinstitutioner forbyder organisationerne adgang, påpeger Valgretskommissionens formand Christian Mejdahl.
”Det resulterer i, at unge ikke møder jævnaldrende ungdomspolitikere, og de skaber en øget distance mellem unge og politikere,” siger Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget fra 2003 til 2007.
Christian Mejdahl tilføjer, at en eventuel frygt for propaganda ikke må gå forud for, at flest muligt unge engageres i demokratiet og møder den frie politiske debat.
DUF: Unge skal ikke blot se politikere i tv
Dansk Ungdoms Fællesråd, der repræsenterer 70 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer – herunder de politiske ungdomsorganisationer – mener, at der behov for, at skolerne og ungdomsorganisationerne laver fælles spilleregler, så ungdomsorganisationerne ved, hvordan de kan agere. Men DUFs formand understreger, at det er demokratisk problematisk, at skoler helt forbyder foreningerne at komme ind.
"Sat på spidsen så er det jo en form for censur, når uddannelsesstederne forbyder deres elever at tale med ungdomspolitikere. En del af en almendannende uddannelse må netop være, at de unge lærer at deltage i et demokratisk samfund, og det er jo vanskeligere, hvis politikere kun er nogen, man ser i tv. Lad dog de politiske ungdomsorganisationer komme ind på ungdomsuddannelserne og diskutere politik med eleverne i frikvarteret. Det bliver de nok ikke hjernevasket af," siger DUFs formand, Rune Siglev.
FAKTA: Ungdomsorganisationers adgang til skoler
Valgretskommissionen anbefaler, at de samfundsengagerende ungdomsorganisationer sikres formel adgang til uddannelsesinstitutioner:
”De politiske ungdomsorganisationer har i stigende grad vanskeligt ved at få adgang til at afholde debatmøder eller uddele materiale på skoler og uddannelsesinstitutioner. Der er i dag ikke nogen lovgivning, der specifikt forbyder samfundsengagerende organisationer adgang til uddannelsessteder, men omvendt er der heller ingen lovgivning, der sikrer dem retten til adgang. Samtidig beslutter stadig flere uddannelsesinstitutioner selv regler, der forbyder organisationers adgang på institutionerne. Derfor bør de samfundsengagerende ungdomsorganisationer sikres adgang til uddannelsesinstitutioner, medmindre hensyn til institutionens opgavevaretagelse konkret taler imod,” hedder det i Valgretskommissionens betænkning.
FAKTA: Spilleregler for foreningsaktive unge
Nogle uddannelsesinstitutioner har lavet positive regler for, hvordan foreningsaktive elever må agere. DUF peger på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus som et godt eksempel. Skolen har et regelsæt, der er aftalt mellem rektor og ungdomsorganisationerne. Det fremgår af aftalen, at kun organisationer, der er inden for Grundlovens rammer, må agere på skolen.
Generelt må organisationerne kun uddele materialer og orientere uden for undervisningstiden, fx i spisefrikvarterer. I valgkampen og i perioder, hvor store organisationer har landsdækkende kampagner, gælder særlige regler. Her må der én gang og efter aftale deles materiale ud i forhallen. Ved valgarrangementer må de politiske ungdomsorganisationer uddele materialer og præsentere sig selv.
Desuden kan skolens elever få adgang til at benytte skolens lokaler til møder, og der må opsættes plakater på tre opslagstavler. Eleverne er altid selv ansvarlige for oprydning.
Kampagner skal foregå i en ordentlig tone. De må ikke forstyrre undervisningen. Der må ikke uddeles materiale til elever, der ikke er interesserede.
FAKTA: Valgretskommissionen
Valgretskommissionen, der blev nedsat af DUF, har siden 2010 undersøgt og debatteret, hvordan unges demokratiske engagement kan øges for at fremtidssikre det danske demokrati.
Valgretskommissionen består af 23 toppolitikere, organisationsfolk, eksperter og ungerepræsentanter med Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl, i spidsen. Kommissionens betænkning med 28 konkrete bud på, hvordan demokratiet styrkes, bliver præsenteret den 1. december på Christiansborg.
Læs mere: www.valgretskommissionen.dk
FAKTA: Valgretskommissionen i regeringsgrundlaget
Valgretskommissionen indgår i regeringsgrundlaget 'Et Danmark, der står sammen': ”For at styrke og udvikle unges deltagelse i demokratiet vil regeringen skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger. Regeringen vil også inddrage konklusionerne fra Dansk Ungdoms Fællesråds Valgretskommission, der undersøger
unges demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet.”
Kilde: 'Et Danmark, der står sammen', oktober 2011