Unge skal stemme ved årlige skolevalg
Landets skoleelever skal hvert år deltage i et valg, så de lærer demokrati i praksis. Det foreslår Valgretskommissionen. Norge og Sverige har allerede gode erfaringer med skolevalg.
Ved det seneste kommunalvalg blev over halvdelen af førstegangsvælgere hjemme på sofaen. Og hvis udviklingen fortsætter, kan det resultere i et alvorligt demokratisk problem – derfor skal Danmark indføre landsdækkende skolevalg ligesom i Norge og Sverige. Det foreslår Valgretskommissionen, der siden 2010 har undersøgt og debatteret, hvordan det danske demokrati kan fremtidssikres.
”Skolevalgene vil øge fokus på demokratiet, og samtidig vil eleverne blive fortrolige med, hvordan en afstemning foregår i praksis. Årlige skolevalg kan bidrage til, at valgdeltagelsen bliver etableret som en vane hos de unge,” siger Valgretskommissionens formand, Christian Mejdahl, der er tidligere formand for Folketinget.
28 demokrati-forbedringer
Den 1. december præsenterer Valgretskommissionen, der består af 23 toppolitikere, organisationsfolk og eksperter, 28 bud på, hvordan unge i højere grad kan engageres i demokratiet. Forslaget om skolevalg er blandt de tiltag, som kommissionen lægger op til. Og skoleeleverne er begejstrede:
”Demokratiet er alt for fraværende for unge i dag. Vi har brug for at trække demokratiet ned på jorden, og gøre det til en del af vores hverdag, hvor det er praksis, og ikke teori vi lærer. På den måde sørger vi for, at vores demokrati vil bestå, og der er skolevalg et rigtig godt redskab,” siger formanden for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der i 2010 tog initiativ til Valgretskommissionen, glæder sig også over forslaget om skolevalg.
”Skolevalg kan fungere som anskuelighedsundervisning i demokrati. Mange unge er uden tvivl utrygge, når de står i stemmelokalet for første gang. Skolevalg vil afmystificere valghandlingen, når de unge kender ’setuppet’ med valgtilforordnede, valgurner, stemmeoptælling og politisk debat,” siger DUFs formand Rune Siglev.
Flere års erfaringer med skolevalg
Vores nordiske nabolande har flere års, positive erfaringer med at lade skoleelever stemme. Siden 1989 har Norge afviklet regelmæssige, landsdækkende skolevalg op til de almindelige valg, og Sverige har haft en lignende ordning siden 1998.
Forslaget om skolevalg herhjemme møder bred politisk opbakning, idet alle Folketingets partier har deltaget i Valgretskommissionens arbejde. Også skolelederne og lærerne er positive over for ideen om skolevalg.
”Folkeskolen spiller en afgørende rolle i at fastholde og udvikle den demokratiske tradition i Danmark. Derfor skal folkeskolens virke være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Aktiv deltagelse i valghandlingerne er en del af demokratiet. Gennem koordinerede prøvevalg på skolerne kan vi være med til at formidle denne tradition,” siger Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening.
FAKTA: Skolevalg i Danmark
Valgretskommissionen anbefaler skolevalg i Danmark i lighed med de skolevalg, der afvikles i Norge og Sverige. I begge lande er der tale om en frivillig ordning, men langt de fleste skoler deltager.
Kommissionen lægger umiddelbart op til, at skolevalgene skal foregå i de ældste klasser i grundskolen, og derefter kan ordningen udvides til ungdomsuddannelser. Skolevalgene kan afholdes i forbindelse med folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet.
I hele landet er der omkring 70.000 elever i 8. klasser, 70.000 elever i 9. klasser, og 37.000 elever i 10. klasser på landets grundskoler, der dækker over folkeskoler, privatskoler og efterskoler. Kilde: Undervisningsministeriet, elevbestand for skoleåret 2008.
FAKTA: Skolevalg i Norge og Sverige
I Sverige deltager 7. – 9. klasser og elever på ungdomsuddannelserne i skolevalget. I Norge er det kun studerende ved ungdomsuddannelserne, der stemmer.
I Norge offentliggøres valgresultaterne en uge før valget, og i Sverige på valgdagen. I begge lande får skolevalgene stor mediedækning. Især i Norge spiller skolevalget en stor rolle i valgkampen, idet valgresultaterne fungerer som den første, store meningsmåling.
I Norge har Undervisningsministeriet det overordnede ansvar for skolevalgene. NSD, der svarer til Danmarks Statistik, optæller stemmerne og står bag en hjemmeside med information om skolevalget. Ungdomsuddannelsernes samfundsfagshold afvikler valgene med valglokaler og valgtilforordnede. Afstemningen foregår i undervisningstiden i modsætning til i Sverige.
Både i Sverige og i Norge kan skolerne lægge valgdagen inden for ca. tre uger. Norge har dog to officielle afstemningsdage, der især dækkes af medierne. I Norge varer valget typisk to dage: Den første dag er informationsdag, hvor ungdomspolitikere debatterer på skolerne og uddeler materialer. Og næste dag afholdes valget.
I Sverige har Ungdomsstyrelsen det overordnede ansvar for skolevalgene. Elevråd og ungdomsråd står bag den centrale valghjemmeside, laver oplysningsmaterialer og arrangerer debatmøder i samarbejde med de politiske ungdomsorganisationer. I Sverige afsættes ca. 2 millioner kroner til afholdelsen af hvert valg. I 2010 deltog over 1.500 svenske skoler og gymnasier i valget.
FAKTA: Valgdeltagelse
Ved det seneste kommunalvalg blev omkring halvdelen af de unge vælgere hjemme på sofaen.
Kun 46 procent af de 19-21-årige stemte, mens 50 procent af de 22-29-årige benyttede deres stemmeret ved kommunalvalget i 2009.
Kilde: Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009.
FAKTA: Valgretskommissionen
Valgretskommissionen, der blev nedsat af DUF, har siden 2010 undersøgt og debatteret, hvordan det danske demokrati kan fremtidssikres.
Valgretskommissionen består af 23 toppolitikere, organisationsfolk, eksperter og ungerepræsentanter med Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl, i spidsen.
Kommissionens betænkning med 28 bud på, hvordan unge engageres mere i demokratiet, bliver præsenteret den 1. december på Christiansborg.
Læs mere: www.valgretskommissionen.dk
FAKTA: Valgretskommissionen i regeringsgrundlaget
Valgretskommissionen indgår i regeringsgrundlaget 'Et Danmark, der står sammen': ”For at styrke og udvikle unges deltagelse i demokratiet vil regeringen skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger. Regeringen vil også inddrage konklusionerne fra Dansk Ungdoms Fællesråds Valgretskommission, der undersøger unges demokratiske dannelse og deltagelse i demokratiet.”
Kilde: 'Et Danmark, der står sammen', oktober 2011
MERE INFORMATION – KONTAKT:
Christian Mejdahl, formand for Valgretskommissionen, 98 68 30 18, mejdahl@live.dk
Rune Siglev, formand for DUF og kommissionsmedlem, 40 56 52 55, rsiglev@duf.dk
Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening og kommissionsmedlem, 33 69 63 00, abc@dlf.org
Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, 2040 8585, ver@skoleelever.dk
Valgretskommissionens sekretariat, chefkonsulent Michael Hedelund 60 20 14 10, mh@duf.dk og politisk konsulent Jens Nygaard Nielsen 60 20 14 11, jnn@duf.dk