
Kursus i konflikthåndtering
KiF (Konflikthåndtering i Foreningslivet) afholder et kursus i konflikthåndtering for børne- og ungdomsforeninger.
Oplever du knas eller konflikter i din forening eller at kommunikationen måske går skævt? - Og har du lyst til at gøre noget ved det?
KiF (Konflikthåndtering i Foreningslivet) er et tilbud til børne- og ungdomsforeninger om workshops og rådgivning vedrørende konflikthåndtering - og nu også et kursus i konflikthåndtering.
Kurset giver blandt andet kompetencer som:
- At møde konflikter
- At forstå konflikter
- At håndtere konflikter konstruktivt
Kompetencerne kan bruges til:
- At arbejde med egne handlemuligheder i konflikter
- At arbejde med konflikter i egen forening
- At blive frivillig i Center for Konfliktløsning ved at være en del af KiF.
Om kurset:
Kurset afholdes over 2 weekender fra fredag til søndag. Efter endt kursus vil du kunne benytte kompetencerne i egen forening eller indgå i et team af konfliktvejledere (KiF), der gennem workshops og åben rådgivning servicerer foreningslivet. Efter et års engagement i KiF med workshops, rådgivning, supervision og træning vil du være uddannet konfliktvejleder.
Læs mere om tilmelding og andre praktiske oplysninger her eller gå ind på KiFs hjemmeside
