
Ny guide: “Working with youth in the MENA region”
DUF har i den seneste tid fået gennemført et overordnet studie af arbejdet med unge i Mellemøsten og Nordafrika (MENA). På denne baggrund er der udarbejdet en introducerende guide.
Baseret på et studie af arbejdet med unge i MENA, har DUF i samarbejde med MENA-netværket udarbejdet en mindre introducerende guide til andre NGO’er, der beskæftiger sig med unge i MENA gennem deres internationale programmer.
Målgruppen er organisationer, der enten er nye i MENA eller nye på unge-området, og hensigten er at give overordnede anbefalinger til, hvordan man opererer i en MENA kontekst samt hvilke metodiske tilgange, man med fordel kan lade sig inspirere af.
DUF ønsker med denne guide at styrke indsatsen for unge i MENA-pogrammer generelt, og vil meget gerne bidrage med yderligere sparring, erfaringsudveksling og rådgivning for organisationer i Danmark, der ser en opgave i at tænke unge ind i deres MENA-engagement.
Tirsdag den 17. januar afholdes en workshop, som tager udgangspunkt i perspektiver og anbefalinger fra den introducerende guide, som blev lanceret den 11. januar 2012. På workshoppen er der mulighed for at gå i dybden, og som deltager/organisation blive klædt bedre på til arbejdet med unge i MENA.
Workshoppen finder sted på Mellemfolkeligt Samvirke og faciliteres af DUF og Ahmad Al-Hindawi, som er medforfatter til guiden.
Du kan læse mere om workshoppen på MENA Netværkets hjemmeside her.
Download den introducerende guide her.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte DUFs internationale konsulent, Gunvor Bjerglund Thomsen på gbt@duf.dk
