Tip en ven

International chef

Dansk Ungdoms Fællesråd søger international chef.

Oprettet: 26-01-12

Frist: 15-02-12

Ser du værdien af det frivillige foreningslivs medvirken i den danske udviklingsbistand? Tror du på betydningen af unges demokratiske deltagelse i udviklingslandene og mellemøsten? 

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der er service- og interesseorganisation for 70 ungdomsorganisationer søger en chef for den internationale afdeling, der vil får ansvar for de internationale programmer. 

Afdelingen arbejder målrettet med at styrke vores medlemsorganisationers muligheder for internationalt engagement og øge kapaciteten og indflydelsen for ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). 

DUFs internationale arbejde har en omsætning på ca. 25 millioner kroner og DUF har over 70 igangværende projektbevillinger til medlemsorganisationerne i MENA-regionen og udviklingslandene.  Afdelingen omfatter udover chefen syv fagligt stærke medarbejdere og to studentermedarbejdere.
 
En central søjle i afdelingens arbejde er forvaltningen af puljemidler til vores medlemsorganisationers projekter i MENA-regionen og udviklingslandene. Dertil arrangerer vi kurser og andre tværgående aktiviteter for medlemsorganisationerne, samt engagerer os i eksterne initiativer, der støtter unges stemme og indflydelse i Mellemøsten/Nordafrika og udviklingslandene. DUFs internationale arbejde er i de senere år vokset markant. Chefen bliver nøglefiguren i den indsats der skal ske for fortsat at udvikle kvaliteten og konsolidere arbejdet med udgangspunktet i DUFs nyligt vedtagne internationale strategi. Vi søger derfor en engagerende leder, der med forståelse for DUF, vil være ankerperson i denne proces. 

DUF søger en chef, der vil lede afdelingens medarbejdere og indgå i ledergruppen sammen med de øvrige ledere, og som kan svare ’ja’ til de fleste af nedenstående punkter: 

  • Har en tillidsbaseret og inddragende ledelsesstil
  •  Har erfaring med budgetstyring og programadministration
  • Brænder for det frivillige foreningsliv og gerne har en baggrund i en af vores medlemsorganisationer
  • Har stor erfaring med arbejde i udviklingslandene og MENA-regionen 
  • Kan navigere i en politisk ledet organisation og kan begå sig i forhold til embedsværket og beslutningstagerne. 

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker på fuld tid. En del aften- og weekendmøder samt rejseaktivitet må påregnes. Stillingen refererer direkte til generalsekretæren. Ansættelsen sker på kontrakt på fire år med mulighed for forlængelse. Løn efter aftale. 

Tiltrædelse: Snarest muligt. 

Ansøgning vedlagt CV skal sendes til job@(if you can see this please update your browser)duf.dk senest onsdag den 15. februar 2012 kl. 12. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 8.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til generalsekretær Kåre Månsson på telefon 60 20 14 05 eller e-mail km@(if you can see this please update your browser)duf.dk.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. www.duf.dk.


Relaterede nyheder

Ingen relaterede