Fremtidens foreningsvilkår er på tegnebrættet

Af Arne Simonsen

Kommunernes støtte til foreningslivet er til debat, og millioner af tilskudskroner er i spil, fordi regeringen vil revidere folkeoplysningsloven. Det seneste år har et udvalg af eksperter, politikere og organisationer således debatteret folkeoplysningen og foreningslivets fremtidige vilkår.

”Nye tilskudsmodeller kan få stor betydning for børne- og ungdomsorganisationerne, når det gælder aktiviteter, udvikling og samarbejdsmuligheder,” siger DUFs næstformand, Rune Siglev, der sidder i det nationale folkeoplysningsudvalg.

Kommunernes kæphest
Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes tilskud til aftenskoler, idræt og det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Loven regulerer blandt andet lokale- og aktivitetstilskud.

Folkeoplysningsloven er fra 1990, og i senere lovrevisioner har kommunerne kæmpet for, at den enkelte kommune i højere grad kan bestemme, hvordan det lokale foreningsliv skal støttes. Også i forbindelse med den kommende lovrevision kæmper Kommunernes Landsforening, KL, for øget selvstyre:

”Det er en kæphest for os, at vi gerne selv vil styre så meget som mulig ude i kommunerne.  De 98 kommuner er jo så forskellige,” siger KL’s repræsentant i folkeoplysningsudvalget, byrådsmedlem Malene Carmel (K). Gulerod til foreningerIfølge kommunerne skal en ny folkeoplysningslov blandt andet sikre, at foreninger belønnes, hvis de løser samfundsopgaver. Derfor lægger kommunerne op til to tilskudsformer: Et grundtilskud til alle foreninger og et særligt tilskud til foreninger, der samarbejder med kommunen - for eksempel om integration, sundhedsfremme og hjælp til socialt svage børn.

En spejdergruppe, der rydder op i naturen og en forening, der laver teater på et plejehjem, kan dermed få ekstra penge. Men arbejdet skal være frivilligt, understreger Malene Carmel, der også er kulturudvalgsformand i Helsingør:

”Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresser i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud til. Men mange foreninger er interesserede i et aktivt partnerskab med kommunen. Og det vil være rart, hvis man kan belønne det. Der skal være en gulerod, hvis foreningerne løfter ekstra opgaver.”

DUF er positiv over for partnerskaber mellem foreninger og kommuner. Men det må ikke gå ud over grundtilskuddet, for så vil mange foreninger geare ned eller lukke, forudser DUFs næstformand:

”Nogle foreninger kan måske vokse sig store og trives med sådan en ordning, men mange foreninger vil trække sig tilbage og uddø med tiden,” siger Rune Siglev.

Kampen om taksterne
Folkeoplysningsloven sikrer foreningerne en vis støtte, men kommunerne ønsker generelt, at minimums-taksterne fjernes eller reduceres – for eksempel når det gælder lokaletilskud.

Tidligere skulle kommunerne dække mindst 75 procent af foreningernes lokaleudgifter, men ved en lovrevision i 2000 blev minimum sænket til 65 procent. Resultatet er, at næsten hver tredje kommune i dag kun dækker 65 procent af lokaleudgifterne. Og hvis minimumsatserne reduceres yderligere, vil nogle kommuner skære endnu mere i lokaletilskuddet, erkender Malene Camel:

”Hvis man sænker minimumssatserne, så vil nogle kommuner sætte tilskuddet ned. Men hvis de penge bliver brugt til at sætte nogle andre initiativer i gang, kan det jo være en god løsning.”

Omvendt mener DUFs næstformand, at kommunerne i forvejen har meget frie rammer til at fastsætte tilskuddene.

”Allerede i dag er der kæmpe forskelle på foreningernes vilkår rundt om i landet. Derfor ønsker vi minimums-standarder for tilskud til lokaler, aktiviteter og lederkurser, så foreningerne ikke rammes, når kommunen har en dårlig økonomi.”