Ishøj satser på fritiden

Af Arne Simonsen

Før 1970 var Ishøj en landbokommune med 3.000 borgere, men i 70’erne flyttede især tyrkere og pakistanere til byen, og nybyggeriet tog fart. Ishøj er den kommune, der har den største andel af borgere med anden baggrund end dansk.

”Med så mange tilflyttere er der behov for initiativer, der skaber sammenhængskraft og et lokalt tilhørsforhold – en ’Ishøj-identitet’. Et af midlerne har været at prioritere fritidslivet højt. Fritidslivet er også en god investering, når det gælder utilpassede unge. En ung på anbringelse koster en million kroner om året, og det kan man få meget fritidsliv for,” siger den socialdemokratiske borgmester.

Unge med på råd
Ishøj gør også en særlig indsats for at inddrage unge i nærdemokratiet. I 2006 blev der oprettet et ungeråd og ansat en ungekoordinator. Skolerne bruger undervisningstid på ungerådet, og der planlægges en ungekongres, hvor unge fra foreninger, elevråd og klubber går i dialog med politikerne, siger 18-årige Cecilie Olsen, formand for Ishøj Ungeråd:

”Når der er sager, der omhandler unge, så bliver vi hørt. Foreningerne har gode vilkår og gode fysiske faciliteter. Man gør også meget for at integrere indvandrere, utilpassede unge, så de har klubber og miljøer, hvor de kan være om aftenen.”

Til august 2010 åbner kommunen også et ungdomhus som et supplement til ungdomsskoler og væresteder for unge. Ungdomshuset får café og scene til teater, bands, stand-up og debat.