Kommunalt parløb kan redde foreninger
De frivillige foreninger skal tage et større samfundsansvar. Sådan lyder meldingen fra politisk hold. Flere foreninger er også parate, men bureaukrati og uafklarede forventninger står i vejen for det kommunale samarbejde.
Adfærdsvanskelige børn og unge, integration af nydanskere og miljøforurening. Det er nogle af de opgaver, som kommunerne forventes at løse inden for økonomiske rammer, der bliver stadig strammere.
Presset får nu de kommunale forvaltninger til at skele til foreningerne i håb om, at de vil løfte nogle af de massive samfundsproblemer, som kommunerne står med. Senest har Kommunernes Landsforening (KL) meldt ud, at kommunerne med fordel kan indgå i partnerskaber med foreningerne.
I en DUF-undersøgelse fra 2009 har ni procent af landets foreninger indgået en samarbejdsaftale med deres kommune, mens tre procent er ved at indgå et konkret partnerskabsprojekt.
Større synlighed
Det er en tendens, som KFUM-spejderleder i Herlufmagle Torben Stenstrup ser positivt på. Han mener, det er helt nødvendigt, at foreningerne tænker kreativt og åbner op over for deres omverden.
"Hvis ikke vi gør noget nu, så bliver foreningernes tilbud om få år så udmagret, at det er spørgsmålet, om de overhovedet kan overleve. Tiden er inde til, at vi udvikler os i fællesskab og bruger hinandens ressourcer," siger han.
Torben Stenstrup, der er professionel organisationsudvikler, har sat sig for at styrke det frivillige foreningsliv i Næstved blandt andet ved, at forskellige foreninger går sammen om at løfte nogle af kommunes udfordringer. Et projekt han får økonomisk støtte til blandt andet fra DUF og Næstved Kommune.
Foreløbigt er der produceret en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens foreninger. Den viser med al tydelighed, at der er brug for et løft.
Ifølge Torben Stenstrup ligger størstedelen af foreningernes fokus på ren overlevelse, hvor der mangler penge, medlemmer og frivillige. Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er realistisk og meningsfyldt at forsøge at inddrage de i forvejen hårdt pressede lokalforeninger. Men Torben Stenstrup er ikke i tvivl.
"Vi skal kunne dele medlemmer og aktiviteter, så vi bliver mere synlige – også over for kommunen. Det giver et kæmpe løft og ny energi, hvis man formår at kigge lidt ud over hækken, og her ligger et samarbejde med kommunen lige for. Det vil styrke os på flere planer."
Han understreger, at foreningerne både skal styrke deres kerneaktivitet og samtidig forsøge sig med nye aktiviteter og projekter, der løser afgrænsede samfundsmæssige opgaver.
Urealistiske forventninger
Men inden der kan dannes parløb mellem kommuner og foreninger, er der en stor, bureaukratisk barriere, som både foreningerne og kommunens forvaltninger skal over.
"Det er virkelig svært at få kommunens forskellige forvaltninger til at samarbejde på tværs. Og det er endnu værre at få foreningerne til det," siger han, og fortæller, at han også har oplevet, at både kommunen og foreningerne har urealistiske forestillinger om, hvad foreningerne kan påtage sig af opgaver.
"Det er helt klart nogle kanter, der skal slibes af, og vi har behov for endnu mere dialog mellem kommunen og foreningerne, så vi kan lære hinanden at kende og skabe nogle givende projekter sammen."
•Skab dialog ved at spørge og lytte, frem for at informere og retningsanvise.
•Identificer og inddrag ildsjælene. Det kan ske ved høringer eller debataftener. Det er vigtigt at ansvarliggøre og give de foreningsaktive indflydelse på emner, der berører deres forening.
•Identificér de kompetencer, som foreningerne efterspørger. Udbyd kurser: fx kasserer-, ungleder- eller fundraisingkurser. Derved møder I også foreningslederne, og de får mulighed for at skabe netværk på tværs.
•Synliggør kommunens udendørs- og indendørsfaciliteter, tilskudsregler og alle andre ydelser. Sørg for, at kommunens website er brugervenligt og anvendes.
•Sæt foreningerne i kontakt med kommunens konsulenter. Fx kan en social- eller integrationskonsulent give foreningerne viden om, hvordan udsatte unge eller nydanskere inddrages i foreningslivet.
Udover det store, daglige arbejde med at lave foreningsaktiviteter for medlemmerne, skaber 73 procent af DUFs foreninger også aktiviteter, der gavner andre. De handler især om uddannelse, sociale problemer og demokrati.
Mere end hver tiende forening løser også konkrete samfundsopgaver for kommunen – fx projekter for handicappede, nydanskere og bogligt svage unge. Ni procent af foreningerne har indgået en samarbejdsaftale med kommunen, og tre procent er ved at indgå en aftale.
Kilde: HAST Kommunikation – en undersøgelse foretaget for DUF i 2009.
Hvis ikke vi gør noget nu, så bliver foreningernes tilbud om få år så udmagret, at det er spørgsmålet, om de overhovedet kan overleve. Tiden er inde til, at vi udvikler os i fællesskab og bruger hinandens ressourcer.
Torben Stenstrup, KFUM-spejderleder
