Kommunerne skal på banen
Ønskelisten til at fremme foreningernes vilkår i kommunerne er lige så mangfoldig, som foreningerne er forskellige. Dog er der visse fællesnævnere, nemlig at kommunerne godt må spille en større, aktiv rolle. Det mener formændene for to af DUFs medlemsorganisationer.
Enestående tilbud forbigås
Med 45 lokalforeninger og 3.000 frivillige er det ikke aktiviteter, som Ungdommens Røde Kors (URK) mangler. Derimod kniber det visse steder med deltagere. Det er et grotesk problem, fordi mange børn og unge har store problemer og med fordel kunne deltage, mener Mads Espersen, landsformand for URK.
Af Charlotte Geckler
Hvordan trives jeres lokalforeninger generelt?
Vi oplever store, lokale forskelle, fordi vilkårene i de forskellige kommuner er så forskellige. Lokale- og grundtilskuddene er fx meget forskellige, og mange lokalgrupper har svært ved at få rådgivning på området. Som landsorganisation har vi svært ved at rådgive dem ordentligt, fordi det er en jungle at finde rundt i.
Hvad er lokalforeningernes største udfordring?
Vi har faktisk ikke problemer med at skaffe frivillige, men i de små byer har vi et stort problem med kontinuiteten. Vi har en meget stor omsætning af unge frivillige, fordi de ofte flytter til større byer for at uddanne sig.
Hvordan kan kommunerne i højere grad støtte foreningerne?
Der er hård kamp om de økonomiske midler, det er et stort problem. Mener du, at jeres lokalforeninger tager et samfundsmæssigt ansvar i kommunerne?
Ja i høj grad. Det er hele omdrejningspunktet for vores forening.
Hvori ligger kommunernes ansvar i forhold til positivt at udnytte jer?
Vi ser helt klart mangel på overskud i kommunerne til at samarbejde med os. Rigtig mange børn og unge har det svært, men ofte mangler vi deltagere til vores aktiviteter, fordi børnene ikke bliver henvist til os. Her kunne kommunen med stor fordel benytte sig af vores enestående tilbud som ferielejre og lektiehjælpscafeer. Jeg kunne godt tænke mig, at kommunen tog en mere aktiv rolle og var mere opsøgende, men socialrådgiverne har ofte alt for travlt og har ikke tid til at benytte vores ’luksustilbud’.
Skoleskak vælger sine kampe
Med statslig støtte er det lykkedes Dansk Skoleskak at skabe 40 nye skakklubber. Der er dog store forskelle på den kommunale støtte, som formanden Jakob Rathlev gerne ser harmoniseret.
Af Charlotte Geckler
Hvordan trives jeres lokalforeninger generelt?
Det går godt. Vi har fået historisk mange, nye klubber i den seneste sæson, så at få medlemmer og frivillige er ikke problemet. Vi har også haft stor succes med at inddrage socialt belastede og nydanske børn, fordi skoleskak også er et godt redskab til den målgruppe.
Hvad er lokalforeningernes største udfordring?
Økonomien. Selvom vi ikke bruger mange ressourcer, så kniber det nogle steder med midlerne. I nogle kommuner har vi flere skoleskakklubber, men inden for den samme kommune kan de økonomiske vilkår være meget forskellige for den enkelte klub.
Hvordan kan kommunerne i højere grad støtte foreningerne?
Det ville være fint, hvis man ensrettede vilkårene i kommunerne. Det ville gøre det nemmere for os at rådgive og støtte vores forskellige klubber, hvis de havde samme præmisser. Men det er nok for stor en udfordring for kommunerne at ensrette området, så vi bruger ikke kræfter på at tage den kamp op.
Mener du, at jeres lokalforeninger tager et samfundsmæssigt ansvar i kommunerne?
Helt bestemt. Vi giver et tilbud til nogle af de børn, der kan være lidt på kant. Børn med en ADHD-diagnose har vi nogle værktøjer til, så de bliver bedre til at fokusere og koncentrere sig. Dysten på skakbrættet er også et universelt sprog, da reglerne er præcis de samme over hele kloden. Mange nydanske forældre respekterer det, og derfor må deres børn gerne gå til skoleskak, både piger og drenge og på tværs af etnicitet.
Hvori ligger kommunernes ansvar i forhold til positivt at udnytte jer?
Det ville være fint, hvis flere kommunale politikere havde modet til at satse mere på kommunernes foreningsliv og prioritere det økonomisk. Fritidslivet kan bruges som et konkurrenceparameter for at tiltrække nye tilflyttere. Der skal være nogle spændende fritidstilbud til kommunens børn og unge.