Stram økonomi på Samsø
Samsø, der har 4.000 indbyggere, er den kommune, der bruger færrest penge på fritidsområdet. Og det kan i høj grad mærkes, fastslår Niels Birkmand, FDF-leder på Samsø.
Af Arne Simonsen
”Vi bruger utroligt meget tid på at skaffe penge. Vi sælger lodsedler, uddeler telefonbøger, laver loppemarkeder og julearrangementer. Kommunens tilskud er meget lave,” siger Niels Birkmand.
Ifølge FDF-lederen har unge på Samsø meget få fritidsmuligheder ud over idrætten:
”Der er nærmest kun FDF, Det Danske Spejderkorps og folkedanserne. Hvis man søger fællesskaber uden for idrætslivet, så er der et hul. Derfor startede vi FDF for syv år siden. Men det kan blive så økonomisk surt, at nogle foreningsledere kaster håndklædet i ringen.”
Ildsjæle driver værket
Samsøs konservative borgmester Jørn Nissen mener, at kommunen har et velfungerende foreningsliv – især inden for idrætten:
”Det er billigt at dyrke idræt. Og det er vigtigere med gode foreningsledere end dyre faciliteter. Det er afgørende med ildsjæle, der brænder for sagen.”
Selvom støtten til foreningerne i høj grad varierer rundt om i landet, mener Samsøs borgmester, at kommunerne skal have endnu friere rammer til at fastsætte foreningsstøtten.
”Vi kender de lokale forhold, og med øget selvstyre kan vi bedre prioritere ud fra behov og efterspørgsel,” siger borgmesteren.
Det kan blive så økonomisk surt, at nogle foreningsledere kaster håndklædet i ringen.
Niels Birkmand, FDF-leder, Samsø
Det er vigtigere med gode foreningsledere - ildsjæle der brænder for sagen - end dyre faciliteter.
Jørn Nissen, borgmester, Samsø