Syv skarpe

DUFs næstformand, Rune Siglev, svarer på syv skarpe spørgsmål om foreningernes vilkår.

Af Arne Simonsen

1. Hvordan er foreningernes vilkår i kommunerne?
Foreningerne har generelt gode vilkår, men kommunerne har meget fokus på skoler, børnehaver og plejehjem. Og når kommunerne skal spare, risikerer foreningerne at blive ramt. Vi er desværre ikke særligt højt prioriteret og udgør en meget lille del af de kommunale budgetter.

2. Er det ikke blot klynk?
Nej, vores undersøgelse af foreningslivet viser, at hver femte kommune har skåret i støtten til børne- og ungdomsforeningerne de seneste år. Og vi hører fra både foreninger, politikere og embedsmænd, at flere kommuner vil skrue ekstra ned de kommende år.

3. Hvad er konsekvensen af nedskæringerne?
Foreningernes tilbud bliver mindre attraktive, hvis man ikke kan vedligeholde sit udstyr og udvikle nye aktiviteter. Derfor går vi ind for minimums-standarder, så foreningerne er garanteret en vis støtte – uanset om man bor i en rig eller en fattig kommune.

4. Hvad sker der, hvis kommunerne helt selv kan fastsætte støtten?
Nogle få foreninger vil muligvis blive forgyldt, hvis de laver en aktivitet, som politikerne synes særligt godt om, men mange vil blive udsultet.

5. I hvor høj grad bliver foreningerne hørt?
I mange kommuner kommer foreningerne til orde. Men mange nedlægger nu deres  folkeoplysningsudvalg, og så risikerer foreningerne at miste en stemme.

Loven skal sikre, at foreningerne kan komme i forpligtende dialog med kommunen. Ellers ved politikerne ikke, hvad de unge laver i foreningerne - eller hvad der skal til, for at unge har lyst til at gøre en aktiv forskel for lokalsamfundet.

6. Foreningerne har vel også selv et ansvar for at blive hørt?
Ja, foreningerne skal blive bedre til at synliggøre deres aktiviteter og deres behov. Men støtten skal ikke reguleres efter, hvor mange gange foreningen kommer i tv og aviser.

7. Men er det ikke rimeligt, at foreningerne skal yde for at nyde?
Jo, og det gør foreningerne også. Foreningslivet skaber liv og sammenhængskraft i lokalsamfundene. Og foreningerne gør unge til demokratiske og engagerede borgere. Foreningerne skaber noget unikt, som samfundet ikke kan få andre steder.