
Nydanskere i foreningerne: 10 barrierer & 10 løsninger
Flere ungdomsforeninger har succes med at inddrage nydanskere, mens andre endnu ikke har fået dem med i fællesskabet. På den baggrund har DUF opstillet 10 barrierer & 10 løsninger i foreningernes integrationsindsats.
10 integrations-barrierer hos foreninger og nydanskere:
1. Manglende tid og interesse: Medlemmerne brænder for foreningens kerneaktivitet, men har ikke nødvendigvis tid og lyst til en ekstra indsats på integrationsområdet.
2. Konservatisme: Mange nydanskere har svært ved at ændre foreningernes traditioner og værdier - fx aktivitetsformer, mødetider og samvær mellem piger og drenge.
3. Formidling: Aktiviteterne i samfundsengagerede og idébestemte foreninger er ofte kulturelt bestemte og derfor sværere at formidle til nydanskere. Nydanske forældre har svært ved at gennemskue foreningens ideologiske grundlag, og det kan skabe mistillid.
4. Medlemshvervning: Foreningerne hverver typisk nye medlemmer via de gamle medlemmers personlige netværk. Nydanskere er typisk ikke med i de netværk.
5. Manglende kendskab: Foreningerne har svært ved at tiltrække og fastholde nydanskere, fordi de mangler viden om målgruppen.
6. Fremmed frivillighedskultur: Mange nydanskere er fremmede over for den frivillige, demokratiske og ikke-kommercielle danske foreningskultur. I mange ikke-vestlige lande er foreninger forbeholdt eliten, og de drives på professionel og kommerciel basis.
7. Frygt for politisk engagement: Mange nydanske familier er flygtet eller flyttet fra diktaturer. De betragter derfor politiske og holdningsprægede foreninger som farlige.
8. Kulturelle barrierer: Nogle nydanskere, især piger og kvinder, med ikke-vestlig og muslimsk baggrund har begrænsede udfoldelsesmuligheder, når det gælder alkohol, mødetidspunkter og ikke-kønsopdelte aktiviteter.
9. Økonomi: En del nydanske familier har et begrænset økonomisk råderum, så der er færre penge til kontingenter, udstyr og udflugter.
10. Danskproblemer: De sproglige og sociale kompetencer spiller en stor rolle i de ikke-idrætslige foreninger. Det kan få nogle nydanskere til at fravælge foreningerne.
10 løsninger i foreningernes integrationsarbejde:
1. Klarlæg mål og midler: Foreningens integrationsmål skal drøftes indgående, så medlemmerne bakker op om de aktiviteter, der skal tiltrække nydanskere. Foreningen bør formulere en inklusionspolitik, lave en handlingsplan og afsætte en medarbejder, hvis det er økonomisk muligt.
2. Sæt integration på dagsordenen: Foreningen bør sætte inddragelse af nydanskere på dagsordenen i medlemsblade, lederuddannelser og på kurser.
3. Sæt realistiske mål: De frivillige bruger i forvejen mange timer i foreningen, så integrationsindsatsen skal være realistisk.
4. Gå i dialog med nydanskerne: Invitér nydanske lokalforeninger, integrationsråd og andre etniske minoriteter og drøft samarbejdsmuligheder. Lav en besøgsdag - evt. sammen med nydanske foreninger - hvor nydanske unge kan få gode foreningsoplevelser. Mundtlig information har ofte størst effekt.
5. Justér aktiviteter: Overvej om foreningens tilbud og kultur skal tilpasses, så foreningen bliver mere attraktiv for nydanskerne. Bevar kerneaktiviteterne, så eksisterende medlemmer ikke forsvinder.
6. Brug nydanskeres netværk: Brug medlemmer med anden etnisk baggrund til at hverve andre nydanskere. Nydanske foreninger, klubber og netværk kan også formidle information om foreningens aktiviteter. Foreninger kan desuden trække på fritids- og ungdomskonsulenter, integrationsråd og boligforeninger.
7. Viden skal forankres: Fokusér på, hvordan viden fra igangværende integrationsprojekter kan forankres, så erfaringerne ikke går tabt, når projekterne standser eller de projektansvarlige går andre veje.
8. Fokus på udviklingsmuligheder: Betragt ikke målgruppen som en belastning. Tag udgangspunkt i de mange muligheder, som nydanske børn og unge kan bringe ind i foreningen.
9. Pas på ordet integration: Nydanskere vil gerne deltage i spændende foreningsaktiviteter – de ønsker ikke at være en del af integrationsprojekter. Kald projekterne noget andet og tænk kreativt for at motivere målgruppen.
10. Holdningsændring: Foreningens tilgang bør ikke være, at nydanskerne er en svag gruppe, som foreningen skal hjælpe. Vis åbenhed og bring nydanskernes kompetencer i spil, så de føler sig anerkendt.

DUFs organisations-konsulent Noman Malik rådgiver de ikke-idrætslige børne- og ungdomsorganisationer, der ønsker at blive bedre til at inddrage og engagere unge nydanskere i foreningslivet.
Tlf.: 39 13 40 42. E-mail: nm@duf.dk
