Nydanskere skal med i fællesskabet
En række børne- og ungdomsorganisationer inddrager nydanske børn og unge i foreningslivet. Foreningernes integrationsarbejde byder på mange udfordringer, men også flere synlige succeser.
Råbåndsknob, lejrbål og ture i naturen. Det er opskriften på integration. På Nørrebro har Det Danske Spejderkorps oprettet en gruppe, der skal gøre flere unge nydanskere til aktive og ansvarsbevidste medborgere. 70 børn og unge er med i gruppen, og over 60 er nydanskere.
”Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen,” siger 33-årige Basem Barakat, der startede Nørrebro-gruppen i februar 2009.
Nørrebro-spejderne kommer især fra Mellemøsten. De fleste er muslimer, så når spejderne laver mad over bål, er der ikke svinekød i gryderne. Men aktiviteterne er de samme som i etnisk danske spejdergrupper. Dog er der i højere grad brug for en tæt forældrekontakt, siger den dansk-irakiske spejderleder, der har boet i Danmark i 16 år.
”Forældrene har svært ved at forstå den identitetssplittelse, som deres børn har, fordi de står mellem to kulturer. Derfor skal foreningen have nogle gode rollemodeller - ledere, der behersker det danske sprog og kan svare fornuftigt på de spørgsmål, som indvandrerforældrene har i integrationsprocessen,” siger Basem Barakat, der selv har været spejder, da han voksede op i Kuwait.
Basem mener, at spejderarbejdet i høj grad handler om integration. Og i spejdergruppen taler alle nydanskere dansk, de er danske statsborgere, de går i danske skoler og arbejder i danske virksomheder, understreger Basem Barakat:
”Vi bygger ingen mure, tværtimod mødes vi ofte med danske kammerater på lejre og arrangementer. Sidste år deltog vi i ’Blå Sommer’ – en spejderlejr med 20.000 deltagere. Vi er alle spejdere, vi har den samme uniform og de samme principper. Og vi hilser det danske flag på lige fod med alle andre. Det er også vores flag.”
Fremmed foreningskultur
På Nørrebro har de blå spejdere i løbet af kort tid gjort forholdsvis mange unge nydanskere foreningsaktive. Men generelt har landets foreninger svært ved at tiltrække nydanskere.
Der findes ingen præcise tal for, hvor mange nydanskere, der er foreningsaktive. Men det står klart, at nydanske børn og unge især går til fodbold og kampsport, mens de er sjældne gæster i andre foreninger. Og ekstremt få nydanske piger er foreningsaktive.
De ikke-idrætslige børne- og ungdomsforeninger har kun 1-2 procent nydanske medlemmer, vurderer DUFs organisationskonsulent Noman Malik, der rådgiver børne- og ungdomsorganisationer om, hvordan de kan engagere nydanskere i foreningslivet:
”Hverken de unge eller deres forældre kender foreningernes tilbud, nytte og ideologi. Der er en helt anden tradition for foreningsliv i Mellemøsten, som mange nydanskere kommer fra. I Danmark vælger unge i høj grad efter individuelle interesser, mens unge i Mellemøsten holder sig mere til familien, naboer og venner,” siger Noman Malik.
Mens mange foreninger kæmper med at skaffe flere nydanske medlemmer, så har en række ungdomsorganisationer succes med at hjælpe nydanske børn og unge i projekter.
Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom har gode erfaringer med lektiecafeer i områder med mange nydanskere. I ferierne laver landbrugets børne- og ungdomsorganisation 4H etniske madskoler i flere byer, hvor børn og unge laver mad på tværs af kulturer.
Og på en række skoler underviser Dansk Skoleskak nydanske børn i skak. Projektet, der omfatter over 5.000 børn, bidrager til integrationen på 36 skoler, siger projektleder Henrik Højstrøm:
”Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det. Samtidig får de styrket deres koncentration, matematiske tænkning og ikke mindst selvtillid. Derudover er skoleskak en positiv, social oplevelse, der fungerer som en vej ind i foreningslivet. Mange indvandrerforældre har endnu til gode at opleve, hvad dansk foreningsliv indebærer, men skak er kendt i hele verden og kan derfor åbne døren til foreningslivet,” siger Henrik Højstrøm fra Dansk Skoleskak.
Samarbejde på tværs
Også flere politiske ungdomsorganisationer arbejder med at inddrage nydanskere. I 2009 indledte Radikal Ungdom, SF Ungdom og Venstres Ungdom et samarbejde med tre nydanske ungdomsforeninger.
Op til kommunalvalget i november 2009 lavede de seks organisationer en kampagne, der skulle få flere unge nydanskere til valgurnerne.
De nydanske foreninger giver integrationsprojekter en legitimitet, som danske foreninger ikke kan skabe alene, påpeger Liv Holm Andersen, der i Radikal Ungdom har beskæftiget sig med integration i flere år:
”De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat. Samarbejdet med de nydanske foreninger var også en stor inspirationskilde, da vi udviklede vores integrationspolitik,” siger 23-årige Liv Holm Andersen, der også sidder i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse.
De tre nydanske ungdomsforeninger - Dansk Arabisk Ungdom, Turkish-Danish Network og den dansk-tyrkiske forening O.N.E. - er også tilfredse med samarbejdet. Formanden for O.N.E., der arbejder for kulturel mangfoldighed i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, føler, at de politisk aktive unge lytter til nydanskernes behov.
”Vi vil meget gerne samarbejde med dem igen. For eksempel kan vi informere unge nydanskere om de muligheder, det giver at være aktiv i ungdomspolitiske foreninger,” siger 30-årige Musa Kekec, der er formand for O.N.E, hvis 325 medlemmer har eller er i gang med en videregående uddannelse.
Fra stakler til ressourcer
Samarbejdet på tværs af danske og nydanske foreninger er en god måde at dele erfaringer og synspunkter på, siger DUF-konsulent Noman Malik.
Han mener, at foreningerne er nødt til at tilpasse sig samfundets kulturelle mangfoldighed og en befolkningsudvikling, hvor indvandrerne og deres efterkommer forventes at vokse fra i dag 9,5 procent af befolkningen til 15 procent i 2050.
Og samtidig er det vigtigt, at foreningerne ser nydanskere som ressourcer og ligeværdige medlemmer, der kan bidrage til foreningens liv, påpeger DUF-konsulent Noman Malik:
”Foreningerne bør gå væk fra et integrationsbegreb, hvor nydanskere betragtes som stakler, der skal hjælpes. Nydanskere vil deltage, hvis foreningerne kan tilbyde spændende aktiviteter – ikke fordi det er et integrationsprojekt. Derfor er foreningerne nødt til at diskutere, om de kan tilpasse sig potentielle nydanske medlemmer,” siger Noman Malik.
Læs mere:
Nørrebro-spejderne...
Vi har brug for nogle rollemodeller på Nørrebro, og det skaber vi her i spejdergruppen.
Basem Barakat, spejderleder, Nørrebro
Vi bygger ingen mure, tværtimod mødes vi ofte med danske kammerater på lejre og arrangementer.
Basem Barakat, spejderleder, Nørrebro
Skoleskak giver nydanske børn og unge succesoplevelser, fordi de opdager, at de godt kan finde ud af det.
Henrik Højstrøm, projektleder, Dansk Skoleskak
De nydanske foreninger er bedre til at motivere et nydansk publikum til at møde op til arrangementer og tage del i en debat.
Liv Holm Andersen, aktiv, Radikal Ungdom
Vi vil meget gerne samarbejde med de politiske ungdomsorganisationer igen.
Musa Kekec, formand, O.N.E
Foreningerne bør gå væk fra et integrationsbegreb, hvor nydanskere betragtes som stakler, der skal hjælpes.
Noman Malik, DUF-konsulent