Tyrkisk lektiecafé med danske gloser
Foreningen Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer. 200 dansk-tyrkiske børn får lektiehjælp og støtte til at finde et ståsted mellem to kulturer.
Af Arne Simonsen
I entreen er reolen med 16 par sneakers, perlebesatte ballerinaer og sportssko det første tegn på, at lektiecafeen og den tyrkiske forening er indgangen til en anden verden. Kun strømper og sutsko lukkes ind på de rød-sorte tyrkiske tæpper.
Massive brune stofsofaer, grønne kakkelborde med sukkerfyldte tekopper og plakater med minareter og halvmåner møder én i opholdsstuen.
Men fra et sidelokale brydes den eksotiske stemning af danske stemmer. 13-årige Merve Yildaz er et af de ti børn, der er mødt op i lektiecafeen i Roskilde denne tirsdag eftermiddag:
”Det er et rart sted at lave lektier. Og når vi er færdige med vores lektier, så får vi en kryds og tværs, vi kan lave. Nogle gange ser vi film og hygger os. Det er sjovt at være her,” siger Merve, der kommer i lektiecafeen to gange om ugen.
Lektiecafeer i flere byer
Dansk Anatolien Ungdom har oprettet lektiecafeer i fire byer: Roskilde, Helsingør, Vejle og Århus. Hver uge får i alt 200 dansk-tyrkiske børn og unge hjælp til skolearbejdet. Lektiecafeerne er med til at integrere nydanskerne, mener foreningens formand Ahmet Incikli.
”Uddannelse er herre-vigtigt, men desværre får mange nydanske unge ikke en uddannelse. Vi har oprettet lektiecafeerne for at hjælpe vores nydanske unge,” siger den 25-årige formand, der født og opvokset i Horsens.
Udover lektier hjælper de frivillige i foreningen også børnene med at vælge uddannelse og tackle personlige problemer, som de kan have med skolen, venner og forældre:
”Der kan være nogle kulturelle clash, det kan være spørgsmål om tørklæder og ægteskab, som vi er med til at give svar på,” siger Ahmet Incikli, hvis farfar flyttede til Danmark som gæstearbejder i 70’erne.
Selvtillid og ambitioner
Tilbage i lektiecafeen i Roskilde sidder ti børn og tre lektiehjælpere dybt koncentrerede langs et aflangt bord med pennalhuse, skolehæfter og læsebøger. En af lektiehjælperne er den 18-årige gymnasieelev Cebrail Erdogan, der var med til at oprette lektiecafeen for et halvt år siden.
De unge har selv malet væggene beige og indrettet lokalet med stole, borde og tavler - og et hyggehjørne med otte farvestrålende sækkestole.
”Vi var vildt begejstrede. Det er et meget rart miljø at lave lektier i. Det hjælper også til at få de unge ud af de kriminelle og farlige miljøer. I det mindste har vi styr på dem her. Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe med fysik, matematik og alt muligt. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé,” siger Cebrail, der er formand for Roskilde-afdelingens 181 unge medlemmer.
Lektiecafeen er også med til at give de nydanske børn selvtillid og lyst til at uddanne sig, påpeger Cebrail:
”Mange nydanskere tænker ikke så stort, når det kommer til uddannelse. De vil være tømrere eller murere, for de tror ikke, nydanskere kan have en høj uddannelse. Vi siger, at de kan blive professorer eller ingeniører, hvis de virkelig ønsker det. Og vi hjælper dem på vej.”
Selvom Merve Yildaz kun går i 6. klasse, har hun allerede en klar forestilling om, hvad tiden i lektiecafeen og skolen skal føre til:
”Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Det lyder spændende med operationer og sådan nogle ting. Så jeg er nødt til at lave lektier.”
Dansk Anatolien Ungdom har 1.055 medlemmer og seks lokalforeninger, hvor de ældste blev stiftet for 25 år siden. Navnet Anatolien dækker over en region i Tyrkiet, der især består af en højslette. Foreningen har oprettet lektiecafeer i fire byer, og 200 børn får således lektiehjælp. I 2010 har Integrationsministeriet støttet lektiecafeerne med 140.000 kroner.
Udover lektiecafeerne tilbyder foreningen ’rollemodel-aktiviteter’. Foreningen har uddannet 26 unge rollemodeller, der hver hjælper tre-fire børn med uddannelsesvalg og støtter dem til at finde et ståsted imellem to kulturer.
Med DUF-støtte har foreningen i foråret lavet en uddannelsesmesse i Valby, hvor dansk-tyrkiske unge fra hele landet mødte 40 nydanskere med vidt forskellige videregående uddannelser.
Dansk Anatolien Ungdom blev i december 2009 optaget som medlem af DUF, der er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer. I 2007 kom Foreningen af Unge Nydanskere med i DUF som den første nydanske forening.
Læs mere: www.genclik.dk
Tyrkerne er den største indvandrergruppe i Danmark. Der er registreret 59.216 tyrkiske indvandrere og efterkommere.
Samlet udgør indvandrerne og deres efterkommere 9,5 procent af befolkningen svarende til 526.000 personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,4 procent af den danske befolkning.
Kilde: Danmarks Statistik, 2010
Jeg ønsker at komme i gymnasiet og blive læge. Så jeg er nødt til at lave lektier.
Merve Yildaz, 13 år
Desværre får mange nydanske unge ikke en uddannelse. Vi har oprettet lektiecafeerne for at hjælpe vores nydanske unge.
Ahmet Incikli, formand, Dansk Anatolien Ungdom
Mange danske børn har højtuddannede forældre, som kan hjælpe. Men det samme gælder ikke for os. Derfor har vi brug for en lektiecafé.
Cebrail Erdogan, 18 år, lektiehjælper og lokalformand i Roskilde