
Elevråd er demokratiets legeplads
Elevrådene er stedet, hvor mange børn møder demokratiet for første gang. Elevbevægelsen er udklækningsanstalt for politikere og samfundsengagerede mennesker.
Af Arne Simonsen
”Elevrådene er ofte det sted, hvor børn og unge første gang stifter bekendtskab med det danske demokrati. Her lærer de at fremme deres holdninger via debat, argumenter og kompromiser,” siger Troels Boldt Rømer, der er formand for Danske Skoleelever.
Elev- og studenterbevægelsen giver børn og unge mulighed for at diskutere ungdoms- og uddannelsespolitik – og fungerer derfor som en skole i demokrati. Mange byråds- og folketingsmedlemmer har grundlagt karrieren ved at kæmpe elevernes sag. Jeppe Kofod (S), Morten Østergaard (R) og Nanna Westerby (SF) er blandt de mange politikere, der har været aktive i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
"I elevrådet på Fjerritslev Gymnasium gik vi meget op i at øve indflydelse og stille krav til ledelsen. Det er fantastisk, når man oplever, at konstruktive input bliver omsat til virkelighed. Elevrådsarbejdet var med til at vække min interesse for politik,” siger folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V).
Men elev- og studenterbevægelsen er mere end en udklækningsanstalt for politikere, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Maren Schmidt Astrup:
”Som foreningsaktiv bliver du god til at forhandle, organisere og samarbejde. Det kan både erhvervslivet og det offentlige bruge. Elev- og studenterbevægelsen er en udklækningsanstalt for politikere og andre, der engagerer sig i samfundsudviklingen.”
Demokratiske medborgere
I 70’erne og 80’erne var elev- og studenterorganisationerne præget af venstreorienterede, der lavede demonstrationer. I dag erklærer Danske Studerendes Fællesråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Skoleelever, at de er partipolitisk uafhængige.
”Vi har for eksempel ikke en holdning til regeringens udlændingepolitik. Fokus er på unge og uddannelse, og vi udtrykker den brede elevinteresse. Det har givet mere opbakning og legitimitet,” siger gymnasieelevernes formand, Bjarke Dahl.
De studerende sætter fokus på klassekvotienter, SU’en og undervisningsmaterialer. Men foreningen vil også gøre eleverne til aktive medborgere, siger Bjarke Dahl: ”Som organisation skal vi bevidstgøre unge og motivere dem til at tage stilling.”
Syv elev- og studenterorganisationer er med i DUF: Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Fællesråd, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Konservative Studerende og International Medical Cooperation Comitee.
Foreningerne fik fire mio. kr. fra tipsmidlerne i 2008.
Elevrådene er ofte det sted, hvor børn og unge første gang stifter bekendtskab med det danske demokrati.
Troels Boldt Rømer, formand, Danske Skoleelever
Elev- og studenterbevægelsen er en udklækningsanstalt for politikere og andre, der engagerer sig i samfundsudviklingen.
Maren Schmidt Astrup, formand, DSF




