Flere unge tænder på politik

Af Arne Simonsen

Efter flere år med faldende interesse blandt de unge for at gå aktivt ind i partipolitik er den negative udvikling vendt. Flere politiske ungdomsorganisationer oplever medlemsfremgang. Især SF Ungdom (SFU) går frem. Medlemstallet er vokset fra 1.487 medlemmer under 30 år i 2006 til 3.390 SFU’ere i 2009.

Fremgangen skyldes, at SFU er i opposition, men også en bevidst strategi om at gøre organisationen mere vedkommende for unge, siger SFU-formand Pelle Dam:

”Vi var en lille lukket studiekreds med folk i store sweatere og langt hår. Vi har skåret ned for det elitære og er blevet mere folkelige. Før lavede vi demonstrationer til fordel for Perus indianere. Nu går vi op i aktuelle problemer – fx høje klassekvotienter og gamle bøger.”

Aktiv politisk ungdom
Blandt de borgerlige politiske ungdomsorganisationer oplever Konservativ Ungdom størst fremgang. I 2009 er KU vokset fra 1.018 medlemmer til i dag 1.158. Spændende kurser, fede fester og nyttige netværk skaffer nye medlemmer, vurderer KU-formand Rune Kristensen:

”Medlemmerne får kurser i taleteknik, retorik og præsentation, der kan bruges til jobsamtaler og eksamen. KU er en super flad organisation, så man får ansvar og indflydelse fra dag ét. Vi var med til at lave kampagne for John McCain i USA, og vi diskuterer klimapolitik med Connie Hedegaard – det er vildt spændende for nye medlemmer. Og som aktiv i en politisk ungdomsorganisation får man et kæmpe netværk.”

Flere politiske ungdomsorganisationer er stedet, hvor unge lærer politik, hvis de vil i byråd, Folketinget eller Europa-Parlamentet. Men de unge får også kompetencer, som gavner organisationer og virksomheder, tilføjer KU-formand Rune Kristensen:

”De sidste ti KU-formænd sidder rundt om i erhvervslivet. I de politiske ungdomsorganisationer lærer man at forhandle, organisere og lave kampagner. Hvis man kan sælge politiske budskaber, kan man også afsætte produkter og tiltag i firmaer og organisationer.”