
Fordeling af spiloverskud
Danske Spil havde en omsætning på knap 11 mia. kr. i 2008 og et overskud på 2,8 mia. kr. Heraf blev der udloddet 1,5 mia. kroner til almennyttige kultur- og idrætsformål, mens 1,3 mia. kr. havnede i statskassen i form af afgifter.
Tipsmidlerne til kultur- og fritidslivet fordeles af syv ministerier. Myndighederne har bedt DUF om at administrere tipsmidlerne til det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde.
Blandt de øvrige store aktører, der modtager og fordeler tipsmidler er Danmarks Idræts-Forbund (268 mio. kr. i 2008), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (244 mio. kr.), Lokale- og anlægsfonden (78 mio. kr.) og Friluftsrådet (54 mio. kr.)

