Eksperter: Giv de 16-årige stemmeret

Hvis politikerne vil forbedre dansk demokrati, bør de sænke valgretsalderen til 16 år. Det mener en lang række af landets valgforskere.

Af Charlotte Geckler

”Hvorfor skal danske unge stilles demokratisk ringere end andre europæiske unge?” Det spørgsmål rejser forsker i europæisk politik og professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard. I Information den 11. juni 2009 undrer han sig over, at Danmark holder fast i, at man skal være fyldt 18 år for at have ret til at stemme til valg, når man fx i Østrig og flere delstater i Tyskland kun skal være 16 år.

“Der er en klar tendens i flere europæiske lande at sænke valgretsalderen. Det bør også gælde danske unge,” siger Peter Nedergaard og forklarer, at en ændring vil være med til at afbalancere indflydelsen fra det stigende antal ældre:

“Efterhånden går flere og flere op i ældrechecks,hjemmehjælp og andre emner, som alene har med de ældre at gøre. En nedsættelse af valgretsalderen ville rode bod på det og forbedre demokratiet,” fastslår professoren.

Bliver klogere

Han bakkes op af lektor på Aalborg Universitet Johannes Andersen, der også mener, at Danmark bør sænke valgretten:

"Det vil være en forbedring af vores demokrati, alene ved den kendsgerning, at flere ville blive en del af det,” siger han.

Når flere bliver inddraget i demokratiet, bliver de mere ansvarlige og involverede, fastslår Johannes Andersen. Han er ikke nervøs for, at man blot får flere til at stemme, der ikke aner noget om politik:

“Det holder næppe. Jo mere involveret man bliver, jo mere sætter man sig ind i tingene. Derfor vil vidensniveauet stige, hvis man får valgret tidligere.” Desuden har unge en anden viden om samfundet, som den ældre generation ikke har, siger Johannes Andersen:

“De kender muligvis færre politikere, men til gengæld følger de mere med i, hvad der sker på gaden. Viden er forskellig, og man stemmer altid efter sin egen overbevisning.”

De 16-18-årige har en række samfundsopgaver og forpligtelser fx i forhold til skat. Derfor bør de også have rettigheder, når det gælder politik, mener Johannes Andersen.

Uddannelseskløft

Også valgforsker på Syddansk Universitet Klaus Levinsen mener, at en udvidelse af demokratiet er det væsentligste argument for at nedsætte valgretsalderen. I dag er der en stor uddannelseskløft mellem de unge, der vælger en ungdomsuddannelse, og de som vælger en praktisk uddannelse. Sænker man valgretsalderen, får unge i højere grad den samme forudsætning for at stemme, fordi alle har lært nogenlunde det samme i folkeskolen.

“Men det indebærer, at samfundsfag og historie opprioriteres. Sker det, bliver det lettere at lave en kobling fra forberedelse af valg til faktisk deltagelse,” siger Klaus Levinsen.

At unge stemmer mere radikalt eller mangler viden om at stemme, holder ikke en meter, mener han:

“Det er ikke velbegrundet, og selv om det var tilfældet, at de unge stemmer mere radikalt, er det ikke noget demokratisk argument for at sige, at de ikke skal have valgret. Det svarer til, at ældres stemmer på Dansk Folkeparti ikke var lige så sobre som andres stemmer.”

Ligeledes er der ifølge Levinsen, lige så mange ældre,der ikke ved nok om politik. Men de unge har bedre forudsætninger for at søge information, fordi meget politik formidles via medierne, hvor unge er de ivrigste brugere,fastslår han. Sidste år var det 30 år siden, at Danmark fulgte en europæisk bølge og nedsatte valgretsalderen til 18 år.

Kilde: Information, den 11. juni 2009.