Tip en ven

Loven tillader 16-årsvalgret

Vil 16-års valgret betyde, at myndighedsalderen  også sænkes til 16 år? Professor i jura ser ingen juridiske problemer i at give valgret til 16-åriuge, mens myndighedsalderen forbliver 18 år.

 

Af Charlotte Geckler

Når man er 16 år, kan man fuldt lovligt dyrke sex. Man kan stifte familie. Man kan havne i fængsel. Man kan købe alkohol og betale skat. Men stemme ved valg, det kan man ikke. Først når man er 18 år, får man fuld myndighed. Dermed er alt tilladt – inden for lovens rammer vel og mærke. Man kan nu forvalte egen økonomi, købe cigaretter, få en abort og aftjene sin værnepligt. 18-årige kan også for første gang få indflydelse på demokratiet, da valgretsalderen er 18 år i Danmark.


16-årig ungdomsminister
I kølvandet på debatten om 16-års valgret opstår spørgsmålet, om valgrets- og myndighedsalder skal følges ad? Svaret er nej ifølge Grundloven. Det bekræfter Michael H. Jensen, professor i jura ved Aarhus Universitet:


”Grundloven indeholder ikke en kobling mellem myndighedsalder og valgretsalder, der hindrer, at valgretsalderen kunne blive sat ned til 16 år, mens myndighedsalderen bevares på 18 år.”


Dette betyder også, at en 16-årig, på trods af at vedkommende ikke er myndig, ville kunne blive valgt til Folketinget, kommunal- eller regionsråd, hvis valgretsalderen blev sat ned til 16 år.

”Grundloven udelukker ikke, at en regeringsleder, i et tænkt eksempel, vil kunne udpege en ungdomsminister på 17 år, omend der er modargumenter,” siger Michael H. Jensen.


Proceduren for at nedsætte valgretsalderen til 16 år er relativt simpel, juridisk set. Folketinget skal vedtage et forslag om at nedsætte valgretsalderen til 16 år, og Folketingets beslutning skal derefter sendes til afstemning hos befolkningen. Der kræves ikke et flertal i befolkningen for at nedsætte valgretsalderen, blot der ikke er et for stort mindretal, der stemmer i mod. Hvis 30 procent af de stemmeberettigede stemmer i mod, så falder forslaget.

 

Prøvevalg er tilladt
Debatten om valgretsalderen har medført forslag om kun at nedsætte valgretsalderen til 16 år til kommunalvalg. På spørgsmålet om man kan nedsætte valgretsalderen til 16 år til kommunalvalgene, men bevare den på 18 år til Folketingsvalg, er svaret nej. Paragraf 86 i Grundloven fastslår, at valgretsalderen til Folketingsvalg også gælder for alle andre valg, hvilket inkluderer kommunal- og regionsrådsvalg, samt valg til Europaparlamentet og menighedsråd.

 

Dette betyder dog ikke, at Grundloven udelukker muligheden for at afholde kommunale prøvevalg for fx 16-17-årige, som det nu sker i 30 af landets kommuner. Vil 16-års valgret betyde, at myndighedsalderen også sænkes til 16 år? Professor i jura ser ingen juridiske problemer i at give valgret til 16-årige, mens myndighedsalderen forbliver 18 år. Loven tillader 16-års valgret begreber.

 

 

Grundloven indeholder ikke en kobling mellem myndighedsalderen og valgretsalder, der hindrer, at valgretsalderen kunne blive sat ned til 16 år, mens myndighedsalderen bevares på 18 år.

Michael H. Jensen, professor i jura.

FAKTA OM VALGRET

  • Stemmeret henviser til retten til at deltage i afstemninger til Folketinget, Europaparlamentet, kommunal-, regions- og menighedsråd.
  • Valgbarhed henviser til retten til at stille op som repræsentant til Folketinget, Europa-Parlamentet, kommunal-, regions- og menighedsråd.
  • Begrebet valgret indeholder både stemmeret ogvalgbarhed.