16-års valgret er under forskers lup

Af: Arne Simonsen

Klaus Levinsen, ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, forsker i unges politiske værdier og politiske aktiviteter. I øjeblikket analyserer han resultaterne af sidste års prøvevalg for de 16-17-årige. Samtidig følger han andre landes erfaringer med 16-års valgret – blandt andet har Østrig indført 16-års valgret i 2007, og i Tyskland har omkring halvdelen af delstaterne ladet de 16-17-årige stemme siden 1996.

Ifølge valgforsker Klaus Levinsen er der således en række klare, forventede konsekvenser af at sænke valgretsalderen til 16 år:

• Partier og politikere vil debattere flere ungdomsrelaterede emner for at tilpasse sig udvidelsen af vælgerkorpse

• Stemmeprocenten for de unge på 16-18 år vil sandsynligvis være højere end for de 19-24-årige, fordi 19-24-årige lever et mere ’ustabilt’ liv, hvor de ofte flytter bopæl og
studie, så de i travlheden ikke får stemt.

• Når man lukker flere unge ind i demokratiet, så vil den samlede stemmeprocent formentlig falde en anelse i første omgang. Det skyldes, at vælgere under 40-50 år generelt ikke er så flittige til at stemme som de mange midaldrende og ældre vælgere. Men på længere sigt ventes stemmeprocenten at stige: Undersøgelser viser, at hvis man begynder tidligt med at stemme, så stemmer man i højere grad gennem hele livet.

• Skolerne vil blive mere opmærksomme på at forberede eleverne på deres demokratiske rettigheder og pligter. Demokratiundervisningen bliver mere nærværende, fordi eleverne ikke skal vente så lang tid, før de kan stemme

• Unge bliver mere politisk interesserede samt opmærksomme på og engagerede i forhold til andre demokratiske arenaer – fx elevråd, foreninger, ungdomsråd og frivilligt arbejde

• En nedsættelse af valgretsalderen vil formentlig have en afsmittende effekt i andre politiske sammenhænge – fx i foreningslivet – så unge i højere grad vil blive inddraget i
beslutningerne.