Argumenter for og imod 16-års valgret

Umodne, uvidende og uengagerede. Mange modstandere af 16-års valgret mener, at unge under 18 år ikke er parate til at stemme. Omvendt står superlativerne i kø, når tilhængere argumenterer for, hvorfor 16-årige bør have adgang til stemmeurnerne. DUF har samlet de mest udbredte argumenter fra en række politikere, eksperter og unge, der har taget del i debatten om 16-års valgret.

Synet på demokrati

	FOR	IMOD
DEMOKRATISERING	Demokratiet og folkestyret bliver stærkere, jo flere der inddrages. Politiske beslutninger står stærkere, når flere deltager.	Unge skal ikke være med til at træffe komplicerede politiske afgørelser, for de kan ikke overskue konsekvenserne. Politiske beslutninger kan kvalificeres, uden at flere unge får stemmeret.
DEMOGRAFI	Fremover bliver der flere ældre, og det kan skævvride den politiske debat. En lavere valgretsalder mindsker skævheden.	Mange ældre stemmer ikke kun ud fra, hvad der gavner den ældre befolkning.
VALGDELTAGELSE	En nedsættelse af valgretsalderen kan forbedre valgdeltagelsen, der har været faldende i årtier.	Den faldende valgdeltagelse bør hæves med tiltag over for det nuværende vælgerkorps.
DEMOKRATI-VANER	Forskning viser, at hvis man begynder tidligt med at stemme, så stemmer man i højere grad gennem hele livet.	Unge og yngre stemmer i mindre grad end midaldrende og ældre. En lavere valgretsalder får den samlede stemmeprocent til at falde lidt på kort sigt.
FOLKESTYRE	Interesseorganisationer, erhvervsliv og medier får stadig større indflydelse. Derfor bør man styrke folkestyret og give flere enkeltpersoner en stemme.	Folkestyret bør styrkes på andre måder end ved at give 16-årige valgret. Desuden er det en styrke, at flere aktører – som fx erhvervslivet – inddrages.
PARTI-VALG	Undersøgelser viser, at unge stemmer som gennemsnitsvælgeren. Unges forventede parti-valg er dog ikke et godt argument for eller imod valgret: Voksne får jo heller ikke valgret ud fra, hvem de stemmer på.	Enkelte undersøgelser viser, at unge i højere grad stemmer på fløjene. Nogle borgerlige politikere frygter, at venstrefløjen går frem, hvis valgretsalderen sænkes.
FOREGANGSLAND	Østrig og flere tyske delstater har indført 16-års valgret. Danmark bør følge trop for at fremstå som et demokratisk foregangsland.	De fleste lande i Europa har fortsat en valgretsalder på 18 år.

Unges politiske modenhed

	FOR	IMOD
VIDEN	Viden er et uholdbart kriterium for at nægte unge valgret - skal man fratage ældre stemmeretten, hvis de ved for lidt?	Unge ved mindre om politik end voksne vælgere. Ifølge undersøgelser føler nogle unge, at de ikke ved nok til at kunne stemme.
MODENHED	16-17-årige træffer mange flere beslutninger selv end før i tiden. Derfor er de parate til at stemme. Modenhed er dog ikke et holdbart argument – fx er nogle 30-årige også umodne.	Selvom 16-årige måske er mere modne end unge var for 30 år siden, så har de fleste for lidt livserfaring til at kunne stemme.
DEMOKRATI-FORBEREDELSE	Unge er i gennemsnit 16,1 år, når de afslutter folkeskolen, der ifølge loven skal forberede dem på medbestemmelse. 16-årige er således klar til at stemme, når de har taget den basisuddannelse, som grundskolen tilbyder.	Undervisningen i samfundsfag er ikke tilstrækkelig til, at 16-årige kan stemme. Grundskolen forbereder unge på medbestemmelse, men ikke specifikt på, at de skal stemme som 16-17-årige.
SAMFUNDSINTERESSE	Mange unge er interesserede i samfundet omkring dem, og hvis de får stemmeret, bliver de også mere politisk interesserede.	Unge, der gerne vil være demokratisk aktive, kan fx melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation.
PÅVIRKELIGHED	Unge er ikke mere påvirkelige end ældre vælgergrupper. Tværtimod tyder undersøgelser på, at unge i dag er mere kritiske og analyserende – fx i forhold til medier og forbrug – end ældre aldersgrupper.	Unge mennesker er mere påvirkelige og har derfor mere ekstreme politiske synspunkter.

Sammenhæng i aldersgrænser

	FOR	IMOD
MYNDIGHEDSALDER	Ifølge loven behøver valgretsalderen ikke at være den samme som myndighedsalderen, og historisk set har den ikke altid været det.	Myndighedsalderen og valgretsalderen bør følges ad. Man bør ikke have valgret, når man juridisk endnu ikke har et økonomisk ansvar.
KRIMINEL LAVALDER	Den kriminelle lavalder er 14 år, og når man kan komme i fængsel, bør man også have indflydelse på det Folketing, der vedtager lovene.	Det kan være nødvendigt at sanktionere personer under 18 år, men det betyder ikke, at de bør have valgret.
ALDERSGRÆNSER	En række væsentlige aldersgrænser er på 15-16 år: fx den seksuelle lavalder, jagttegn, køb af alkohol og håndkøbsmedicin og erhvervelse af knallertkørekort.	Kørekort til bil, køb af fyrværkeri, adgang til udskænkningssteder og solarier er på 18 år. Det bør også gælde valgretsalderen.
EU-VALG	Østrigere på 16-17 år kan stemme til EU-parlamentsvalg. Jævnaldrende danskere bør have samme rettighed.	Valgretsalderen er et anliggende for hvert enkelt land.
BESKYTTELSE	Unge på 16-17 år behandles ofte som voksne. De kan fx straffes – og derfor bør de også behandles som voksne, når det gælder valgret.	Ifølge lovgivningen betragtes personer under 18 år som børn. Og børn bør beskyttes.

Rettigheder versus pligter

	FOR	IMOD
SKAT	Titusindvis af 16-17-årige betaler skat og bidrager til samfundsøkonomien. De bør have indflydelse på, hvordan pengene bruges. Pligter og rettigheder må følges ad.	Det er begrænset, hvor mange skattekroner, som unge under 18 år bidrager med.
ARBEJDSMARKED	Unge er en vigtig ressource på arbejdsmarkedet - også selvom de fleste kun har deltidsjobs. Når unge yder, bør de også nyde retten til at stemme.	Mange 16-17-årige gør rent og uddeler aviser, men fritidsjob retfærdiggør ikke, at de får stemmeret.
SAMFUNDSENGAGEMENT	Mange 16-17-årige er aktive i foreningslivet og får også vigtige demokratiske erfaringer herfra. I flere foreninger har unge på 15-16 år valgret.	De fleste unge er medlemmer af en forening på grund af aktiviteterne - ikke det politiske indhold.

Valgretsalderen kan ændres, hvis der er et folketingsflertal for ændringen, og hvis forslaget derpå vedtages ved en folkeafstemning. Hvis over 30 procent af de stemmeberettigede stemmer imod, så falder forslaget.

Valgretsalderen reguleres via valgloven. Siden grundlovsreformen i 1953 har man således kunnet ændre valgretsalderen, uden at det kræver en grundlovsændring.

Læs mere: duf.dk/valgretsfacts