Radikale ser positivt på 16-års valgret

Af: Arne Simonsen

’Tillykke med din 16-års fødselsdag – nu har du lov til at stemme.’ Sådan kunne fremtidens fødselsdagshilsen lyde. I hvert fald er der flere væsentlige argumenter for at give flere unge stemmeret, siger Radikale Venstres leder, der er blandt Valgretskommissionens 23 medlemmer.

”Meget taler for 16-års valgret: Når unge får valgret, afføder det en stor interesse for at sætte sig i ind i politik. I samme retning trækker, at den kriminelle lavalder er sat ned. Hvis man som ung skal tage stilling til, at man begår en kriminel handling og må tage konsekvensen af det, så må man også kunne stemme og tage stilling til konstruktive ting.”

Imidlertid kan der også være ting, der taler imod, at 16-17-årige får adgang til valgurnerne, mener Margrethe Vestager:

”Imod 16-års valgret taler, at vi har en myndighedsalder på 18 år, hvor man bliver økonomisk ansvarlig – og bør de to ting ikke følges ad? Jeg har ikke gjort min egen stilling op endnu, men der er ingen logik i aldersgrænserne. De er historisk bestemt, og derfor er der behov for viden og diskussion.”

Lav valgdeltagelse
Valgretskommissionen skal desuden debattere og undersøge, hvordan unge kan blive mere demokratisk aktive. Unges valgdeltagelse er nemlig relativt lav, og ved nogle valg har kun omkring halvdelen af de yngste vælgere benyttet deres stemmeret.

”Hvis unge ikke stemmer, fordi de synes, at det ikke er relevant, så er der en problemstilling. Og hvis unge ikke stemmer, fordi de oplever, at de ikke bliver taget alvorligt i den politiske debat, så er der også et problem.”

Margrethe Vestager påpeger, at unges demokratiske deltagelse ikke blot handler om at stemme ved valgene. Unge skal kunne præge deres hverdag – lige fra folkeskolen til universitetet.

”Det vil være en god idé at få lavet en status for elevrådsarbejdet og studenterindflydelsen for at være sikker på, at vi faktisk også opdrager til demokrati gennem hele den måde, vores uddannelsessystem fungerer på.”

Politik via Twitter
Margrethe Vestager oplever, at mange unge er interesserede i samfundets udvikling. Men interessen fører sjældent til, at de går til vælgermøder, eller at de melder sig ind i de politiske ungdomsorganisationer. Derfor må politikerne indstille sig på, at den politiske debat med unge fx skal foregå på Facebook, Twitter og debatfora på nettet:

”Jeg synes, at de sociale medier er særdeles relevante, fordi det er en anden måde at gøre politik vedkommende på – og noget som man mere umiddelbart kan deltage i, end at man partout skal melde sig ind i et parti eller en ungdomsorganisation.”

Interesserede unge
Den 42-årige partileder mener, at mange 16-17-årige er stærkt optagede af samfundet omkring dem. Derfor bør de også kunne stemme.

”Hvis kravet var, at man skulle sætte sig ind i tingene for at kunne stemme, så har jeg mødt mange jævnaldrende, som ikke lever op til det krav. Og jeg har mødt masser af unge under 18, som er levende interesserede i politik og har taget stilling.”