
Sølv-tsunami truer demokratiet
Af: Arne Simonsen
Hjemmehjælp, ældrechecks og hospicer. Tilskud til briller, tænder og busture. Ældres behov og vilkår har aldrig fyldt så meget i den offentlige debat. Og i fremtiden vil de ældre sætte sig endnu mere på den politiske dagsorden, vurderer flere eksperter.
De ældres indflydelse på den politiske dagsorden kan imidlertid vokse sig så stor, at det bliver et demokratisk problem med uheldige samfundskonsekvenser til følge, påpeger professor ved Statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard:
”Efterhånden går flere og flere politikere op i ældrechecks, hjemmehjælp og andre emner, som alene har med de ældre at gøre. Hvis dansk politik i stigende grad bliver optaget af de ældres behov, sker det på bekostning af investeringer i ungdommen og i landets uddannelsesinstitutioner. En nedsættelse af valgretsalderen kan bidrage til at sætte ungdomsrelaterede temaer på den politiske dagsorden,” siger Peter Nedergaard.

Sølv-tsunami på vej
Fremover bliver der langt flere ældre, mens der omvendt bliver færre unge og erhvervsaktive, der skal forsørge de svage ældre og producere de goder, som pensionisterne kan nyde godt af.
”Hvis den politiske debat udelukkende fokuserer på de ældres behov, så kan det underminere velfærdssamfundet. Hvis den ældre vælgerbefolkning får lov til at sætte dagsordenen, så bliver det kun en nyder-dagsorden - og så bliver der ikke meget at nyde på lang sigt. Man kan frygte, at de ældre får meget større indflydelse, fordi der bliver flere af dem,” siger Peter Nedergaard.
Især antallet af ældre over 75 år eksploderer, fordi danskerne lever længere, viser tal fra Danmarks Statistik. Frem mod 2050 vokser antallet af ældre over 75 år med en halv million - en stigning på 135 procent.
Fremtidens ældreboom får karakter af en ’sølv-tsunami’ - samfundet bliver oversvømmet af pensionister med sølvgråt hår, siger Johan Peter Paludan, der er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.
”Som følge af de store årgange fra 40’erne, så kommer der en sølv-tsunami, en bølge af 65 +. Og de ældre bliver mere dominerende end tidligere. De store årgange er jo vant til at have indflydelse, både kommercielt og holdningsmæssigt,” fastslår Johan Peter Paludan.
Dermed er der udsigt til, at de ældres indflydelse på den politiske dagsorden vokser i fremtiden, mens de unges behov risikerer at drukne i debatten. Dansk Folkeparti har hidtil været det parti, der mest markant har bejlet til de ældres stemmer, men også andre partier har indrettet deres politik på, at vælgerkorpset bliver ældre, konstaterer Johan Peter Paludan:
”Partierne ved, at de skal satse på dem over 70 år. Det er en meget fremtidsrettet og sikker strategi, for vi bliver flere og flere ældre.”
Fremtidsforskeren påpeger, at fremtidens ældre samtidig repræsenterer den første generation af rige pensionister og den første generation af pensionister, der forbruger i stedet for at spare op til børnene.
Mange ældre er således både økonomisk uafhængige, ressourcestærke og godt organiserede – og derfor kan de dominere den politiske debat i en sådan grad, at det giver en demokratisk slagside, mener Hans Kornø Rasmussen, der er journalist og ph.d. i international økonomi:
”Ingen tør lægge sig ud med de ældre. De bliver flere og flere, de har pengene, og de sidder ofte også på magten i virksomhederne og i det politiske system,” skrev Hans Kornø Rasmussen i dagbladet Information i en leder med overskriften
’Generationskamp’:
”Fordelingen mellem generationerne vil blive mere og mere urimelig i de kommende år. I det mindste kan politikerne da igangsætte forarbejdet til en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år, så de unge føler, de har en beskeden indflydelse.”
Hans Kornø Rasmussen, der selv er 62 år, tilføjer, at en nedsættelse af valgretsalderen kan gøre den politiske debat mindre grå og ældrefokuseret:
”Opfindsomheden og evnen til at tage chancer aftager med alderen. Hele det politiske system er gennemsyret af forsigtighed. Den politiske debat handler om tryghed, hjemmehjælpere og sygehuse. Det er meget ensidigt.”

Generationskamp
Fremtidens ældreboom kan ligefrem resultere i generationskonflikter, forudser Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til flere debatbøger om befolkningsudvikling. Også fremtidsforskeren ser en risiko for generationskonflikter. Især hvis finanskrisen fortsætter, risikerer de ældre at blive udråbt som nassere, vurderer Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning:
”Sølv-tsunamien rejser jo den udfordring, at vi kan få generationskonflikter. Derfor overvejer nogle politikere at nedsætte stemmeretsalderen, så man afbalancerer den aldring af vælgerkorpset, der med forudsigelighed vil ske de næste 20 år. Der er jo kun to muligheder for at mindske skævheden: Man kan fratage de ældre stemmeretten eller sænke valgretsalderen. Og det er nok nemmere at give 16-årige stemmeret end at afskaffe stemmeretten for folk over 70 år.”
Indtil 1968 har generationerne reproduceret sig selv, men de seneste fire årtier har fødselstallet ligget under to, så der bliver færre børn, unge og personer i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre vokser stærkt.
Danmarks befolkningsudvikling
2008 2050
0-19 år 1.344.180 1.301.027
20-39 år 1.378.082 1.363.088
40-59 år 1.526.197 1.378.595
60-79 år 1.002.292 1.162.974
80-99 år 224.309 594.529
100 år + 731 18.755
I alt 5.475.791 5.818.968
Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2008
Efterhånden går flere og flere politikere op i ældrechecks, hjemmehjælp og andre emner, som alene har med de ældre at gøre. En nedsættelse af valgretsalderen kan bidrage til at sætte ungdomsrelaterede temaer på den politiske dagsorden.
Peter Nedergaard, professor, Københavns Universitet
Som følge af de store årgange fra 40’erne, så kommer der en sølv-tsunami, en bølge af 65 +. Sølv-tsunamien rejser jo den udfordring, at vi kan få generationskonflikter.
Johan Peter Paludan, direktør, Instituttet for Fremtidsforskning

