Tip en ven

Presseklip november 2008

De har fået nyt job - bestyrelser

28.11.2008

Mette Müller, 30 år, er valgt til formand for udviklingsorganisationen IBIS, der har aktiviteter i 14 lande i Latinamerika og Afrika. Hun arbejder til daglig som international konsulent for Dansk Ungdoms Fællesråd ( DUF ), og hun afløser John Nordbo.

Bragt i Børsens Nyhedsmagasin.

 

Skal de 16-17-årige i stemmeboksen

25.11.2008

DUFs formand Martin Justesen udtaler blandt andet: "Det er 30 år siden, at valgretsalderen sidst blev sat ned, de seneste årtiers samfundsændringer er så store, at en demokrati debat er nødvendig. En sænkelse af valgretsalderen kan være med til at fremtidssikre vores demokrati."

Bragt i Uge-Nyt Fredensborg.

 

Formand for tradition og fornyelse

24.11.2008

Erik Mollerup, tidligere formand for DUF, er valgt til ny formand for Kirkefondet. Fondet har siden 1890 arbejdet for liv og vækst i folkekirkens menigheder samt for at skabe muligheder for at gå nye veje i den kristne forkyndelse.

Bragt i Kristeligt Dagblad.

 

De ræverøde unge?

22.11.2008 

Debatindlæg fra Martin Justesen, formand for DUF,  svarer på avisen leder, hvor der spørges der til, hvem de unge stemmer på. Hovedpointen er at de stemmer stort set som alle andre. Hvis valgretsalderen blev sænket til 16 år, ville de 16-17-årige kun udgøre små 3 procent af vælgerkorpset og dermed   potentielt set kun ville råde over 1,5 - 2 mandater hvis de alle stemmer på det samme parti. En sænkelse af valgretsalderen til 16 år vil altså ikke kunne forrykke Folketingets sammensætning væsentligt. 

Bragt i Sjællandske.

 

Mejdahl ønsker debat om lavere valgretsalder 

20.11.2008  

Når en række andre europæiske lande sænker valgretsalderen , bør vi herhjemme drøfte, om vi skal gøre det samme, mener Folketingets tidligere formand, nordjyske Christian Mejdahl (V). Over for DUF, der har spurgt Christian Mejdahl, opfordrer eks-formanden folketingsmedlemmerne til at være lydhøre og tage debatten ud fra de erfaringer, man gør sig i andre lande. 

Bragt i Nordjyske Stiftstidende. 

 

Hvem stemmer de unge på

19.11.2008

Lederartikel om førstebehandlingen af forslaget om at nedsætte en valgretskommission, der blandt andet skal finde ud af, om valgretsalderen skal sænkes fra 18 til 16 år.
Umiddelbart lyder det logisk at nedsætte valgretsalderen. Blandt synspunkterne i lederen er at en ungdomskommission måske er vigtigere end en valgretskommission.

Bragt i Sjællandske.

 

Junibevægelsen bryder lov om forskelsbehandling

19.11.2008

Junibevægelsen kræver i et stillingsopslag, at ansøgere skal være under 26 år. HK mener, det er en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. DUF omtalt.

Bragt på Newspaq.

 

16-års valgret er på dagsordenen

18.11.2008

Martin Justesen, formand for DUF og Rasmus Prehn, MF og kommunalordfører (S) lancerer folketingets førstebehandling af et beslutningsforslag om at nedsætte en valgretskommission i Danmark, der skal kigge på at nedsætte valgretten i Danmark til 16 år. Forslaget kommer i kølvandet på en lang og debat, hvor alt fra professorer, ungdomspolitikere og lægmænd har involveret sig.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, Midtjyllands Avis.

 

Det er tid

17.11.2008

Citat af Martin Justesen, formand for DUF og og Rasmus Prehn folketingsmedlem (S):
Vi synes også tiden er inde til 16 års valgret i Danmark. Unge på 16 og 17 år er gamle nok til at betale skat og komme i fængsel.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende.

 

Forkvinde på 30 i IBIS

16.11.2008

Mette Müller bliver forkvinde for IBIS, en af landets største udviklingsorganisationer.
Hun afløser John Nordbo som politisk valgt leder af en organisation med 11.000 medlemmer og aktiviteter i 14 lande i Latinamerika og Afrika. Mette Müller er arbejder til daglig som international konsulent i DUF.

Bragt i Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Fyens Stiftstidende og Horsens Folkeblad.

 

Millioner af kr. på vej til søndagsskolerne

15.11.2008

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) med hovedkontor i Fredericia har netop modtaget 2.969.000 kr. i driftstilskud fra DUF. Pengene fra DUF udgør cirka 40 procent af DFS' årlige budget.

Bragt i Fredericia Dagblad.

 

Lokale navne - Kim Mørch Jacobsen

6.11.2008

Kim Mørch Jacobsen, skole- og uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening, har modtaget ansættelse som generalsekretær i DUF. Kim Mørch Jacobsen, 56 år, er født på Lolland som søn af vognmand Hans Mørch Jacobsen, Ravnsborg, der døde i 1987, og Elta Jacobsen, der afgik ved døden i 2005. Han blev i 1971 student fra Nakskov Gymnasium og læste efterfølgende ved Københavns Universitet.

Bragt i Lolland-Falsters Folketidende.

 

Vis de unge tillid - sæt valgretsalderen ned til 16 år

5.11.2008

21-årige Malou Lunderød, socialdemokratisk kandidat til Europa-Parlamentet, foreslår, at valgretsalderen sænkes, så unge på 16 og 17 år får mulighed for at stemme. 
”Meget passende kan vi starte med valget til Europaparlamentet næste sommer. Det er vigtigt, at vi i Danmark er progressive og fremsynede i alle henseender - og især når det gælder de unges vilkår og muligheder. Det er jo dem, der skal sikre velstand og velfærd i vores samfund i fremtiden,” mener Malou Lunderød, der er byrådsmedlem i Halsnæs Kommune og tidligere aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Bragt i Frederiksborg Amts Avis, Helsingør Dagblad, Frederiksværk ugeblad og Frederiksund Avis. 

 

LO modtager ikke en krone i tipsmidler 

4.11.2008

Læserbrev fra LO-sekretær, Ejner K. Holst, der afviser påstandene i læserbrevet fra Mads Krabbe, og anfører at LO Ungdom modtager ikke og har aldrig modtaget en krone i driftsstøtte fra tipsmidlerne, og at der tværtimod betales der et årligt kontingent til DUF. 

Bragt i Ekstra Bladet.  

 

Ung med de unge

2.11.2008

Læserbrev af Mads Krabbe der kritiserer Harald Børsting og LO, blandt andet med en påstand om at LO er medlem af DUF med henblik på at modtage tipsmidler.

Bragt i Ekstra Bladet.  

 

Kim Mørch Jacobsen ny generalsekretær

2.11.2008

Kim Mørch Jacobsen, 56, er ansat som ny generalsekretær for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.

Bragt i Berlingske Tidende.