Ungdomspolitik, spejderarbejde, elevdemokrati, udveksling og internationalt samarbejde er blot nogle af de områder, som DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig med. Og trods forskelle arbejder alle foreningerne med at engagere børn og unge til at tage ansvar og deltage aktivt i samfundet.


Download DUFs årsberetning som PDF her.



DUFs medlemsorganisationer og samarbejdspartnere får automatisk tilsendt den trykte udgave af DUFs Årsberetning 2011.

Flere eksemplarer kan gratis bestilles via hjemmesiden eller ved at skrive til duf@duf.dk.

Se tidligere årsberetninger, regnskaber mv her.

Prisvindende spejdersamarbejde
KFUM-Spejderne vandt i 2008 prisen for deres landsdækkende Scout Akademy projekt Kul;Tour, der blev til i samarbejde med bl.a. Røde Kors Asyl, DUF og Integrationsministeriet.

Kul;Tour projektet blev belønnet for sit positive livssyn, medmenneskelighed og for at flytte grænser med humor og engagement.

Sidste års modtager blev foreningen ’Livline i Sorgen’, som yder støtte til børn og unge, der enten har mistet eller er ved at miste en forælder.

Udover 50.000 kroner ledsages prisen af en statuette af 'Lillebror' lavet af billedhuggeren Hanne Varming.

Sådan bliver du indstillet:
Alle kan indstille kandidater eller sig selv til prisen, der gives til både nye og eksisterende initiativer.
Forslag til prismodtagere skal indeholde en kort motivering og sendes til Børnehjælpsdagens priskomité, som vurderer de indkomne indstillinger.

Deadline for indstillinger er den 24. februar kl. 12.

Send jeres indstilling til: Børnehjælpsdagen, Øresundsvej 148, 2300 København S eller via mail til se@bhd.dk

FAKTA: Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, som giver anbragte børn
og unge gode oplevelser og positiv opmærksomhed.

Det sker ifølge organisationen gennem en række gratis tilbud som f.eks. fysiske aktiviteter, danseundervisning, konfirmationsgaver, julefester, sommerfester, Tivoli-ture m.m.

Læs mere om Børnehjælpsdagen og Lillebror Lotteriet på www.bhd.dk

Derfor har udenrigsministeren nu besluttet at tildele DUF og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) 50 millioner kroner til at hjælpe Mellemøstens unge med at organisere sig.

”DUF og MS skal hjælpe med at opbygge kapacitet inden for civilsamfundet og etablere politiske organisationer. Håbet var jo, at vi i Egypten fik en tredje kraft mellem militæret og de meget islamisk orienterede partier. Altså en ung, verdslig kraft. Men problemet er, at de ikke var så velorganiserede og ikke havde tid nok til at organisere sig i politiske partier før valget,” forklarer Villy Søvndal til Berlingske.


”Helt afgørende” at styrke unge
DUF skal ifølge udenrigsministeren styrke unges deltagelse og indflydelse i det politiske system, og Villy Søvndal kalder det ”helt afgørende” at styrke de unges politiske position i de to lande.

”Vi skal huske, at de unge i de arabiske, nordafrikanske lande udgør mere end halvdelen af befolkningen. Alligevel er de stort set fraværende i det formelle politiske system, hvis vi ser på resultatet af de faktiske valg i Egypten og Tunesien. Det vil vi gerne hjælpe med at rette op på,” siger udenrigsministeren til avisen.


DUF og Mellemfolkeligt Samvirke har begge via Danmarks såkaldte Arabiske Initiativ erfaringer på området.

Få mere information om DUFs arbejde i Mellemøsten og Nordafrika her

Læs mere:

Spejdere skaber demokrati i Tunesien...

Unge i forening kræver indflydelse...

Politikere satser på unge i international udvikling...

Foreninger skaber unges demokratiske deltagelse...

I demokratiets maskinrum...

• 76 procent interesserer sig således for politik og samfundsforhold. 
• 87 procent af de unge har en holdning til i hvilken retning, Danmark og verdenen skal udvikle sig.
• De unge placerer økonomisk politik højest, når de skal prioritere, hvad der er vigtigst for Danmark at diskutere lige nu. På anden- og tredjepladsen prioriterer de unge uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik. 
• 87 procent af de unge synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at folk deltager aktivt i politik. Kun 6 procent synes, at politisk engagement er lige meget, mens 7 procent svarer ved ikke.

Gallup-undersøgelsen viser desuden, at når det gælder politiske aktiviteter, så er de 16-25-årige mere aktive end befolkningen som helhed: 

• 20 procent af de unge har deltaget i underskriftsindsamlinger det seneste år, mens det kun gælder for 13 procent af alle voksne. 
• 16 procent af de unge har deltaget aktivt i debatmøder, hvor kun 9 procent af danskerne generelt har været med til debatmøder. 
• 14 procent af de unge har engageret sig i debatter på nettet, fx på netaviserne, mens kun 7 procent af befolkningen som helhed har deltaget i netdebatter. 
• 8 procent af de unge har deltaget i en demonstration, mens det generelt kun gælder 3 procent af alle voksne danskere. 

Gallup-undersøgelsen er foretaget i slutningen af 2011.


For mere information om undersøgelsen - kontakt venligst DUF

Derfor må det danske udviklings-samarbejde ikke sigte alene mod statsopbygning og økonomisk vækst. Civilsamfundet og folks egne, uafhængige organiseringer er et selvstændigt og centralt mål.

Vi anerkender fuldt ud betydningen af økonomisk vækst og en stærk privatsektor. Vækst er en afgørende forudsætning for bekæmpelse af fattigdom. Tilsvarende skal staten og dens institutioner naturligvis fungere.

Men økonomisk udvikling skal nødvendigvis gå hånd i hånd med social og kulturel udvikling og borgernes muligheder for at øve indflydelse på egen og samfundets udvikling. Det er en forudsætning for en langsigtet, bæredygtig samfundsudvikling.

Civilsamfundets mangfoldige roller
Stærke civilsamfund er med til at sikre denne langsigtede udvikling gennem en bred mangfoldighed af roller i samfundet. Civilsamfundets organisationer er derfor ikke blot nyttige instrumenter til at nå regeringens, donorernes eller de internationale NGO’ers mål.

Der kan være en tendens til at definere civilsamfundets funktioner som at være vagthund over for virksomhederne, staten og politikerne, samt leverandør af services på statens vegne. Det er bestemt også vigtige opgaver, men det er vigtigt at slå fast, at civilsamfundet også har andre og lige så vigtige roller:

• At være en del af et fællesskab er i sig selv en forbedring af menneskers livsvilkår. En mangfoldighed af stærke fællesskaber styrker identitet, tillid, gensidighed og netværk mellem mennesker.

• Foreninger på alle niveauer kan ’uddanne til demokrati’, skaber dialog og bygge broer, som kan modvirke splittelse og konflikter. Folkelig organisering fremmer aktivt medborgerskab, hvor folk forsvarer deres rettigheder og tager medansvar for samfundsudviklingen.

• Civilsamfundet er kilde til innovative og nye ideer udviklet gennem diskussion, forhandling og praktisk udførelse af opgaver mellem mennesker og grupper i samfundet.

• At protestere og gøre oprør mod urimelige forhold, som vi så det i Sydafrika og i Det Arabiske Forår.

Som det fremgår, vil et stærkt fokus på civilsamfundet passe perfekt sammen med en mere rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet.

Ikke alt kan harmoniseres og effektiviseres
Donorlandene og modtagerlandenes regeringer er enige om, at udviklingsindsatserne skal effektiviseres, harmoniseres og tilpasses nationale planer og prioriteter. Det er vigtigt og rigtigt – men disse mål må ikke stå i vejen for civilsamfundets uafhængighed og mangfoldighed.

De mangfoldige landsbyfællesskaber, spare- lånegrupper, interesse-organisationer, lobbygrupper, kooperativer, ungdomsorganisationer, fagforeninger, trosbaserede grupper og andre folkelige organiseringer passer ikke nødvendigvis ind i regeringens planer og prioriteter, og de kan ikke altid effektiviseres og harmoniseres.

Men de udfylder en helt central rolle i skabelsen af et sundt, bæredygtigt og demokratisk samfund.

Det mellemfolkelige møde har værdi
Den direkte kontakt mellem engagerede danskere og deres partnere i u-landene kan være et værdifuldt bidrag til styrkelse af de lokale civilsamfund.

Projektrådgivningen, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) repræsenterer tilsammen langt over 300 foreninger med engagement i udviklingslandene – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.

Via denne mangfoldighed af folkelige foreninger engageres titusindvis af mennesker i Danmark i et direkte og forpligtende møde med mindst lige så mange mennesker i u-landene.

Vi vil kraftigt advare mod at undervurdere betydningen dette mellemfolkelige møde, og mod at vurdere effekten af de folkelige foreningers arbejde alene ud fra deres effektivitet i forhold til at implementere regeringers og internationale organisationers mål.

De danske folkelige organisationers bidrag
De danske folkelige udviklingsorganisationer supplerer og komplementerer det udviklingssamarbejde, som finder sted på regeringsplan og via internationale organisationer. De kan fx:

• Afspejle deres egen mangfoldighed i valget af partnere i Syd – ofte langt fra de store byer og blandt marginaliserede eller udsatte befolkningsgrupper uden plads i nationale planer og politikker. Det styrker en bred civil organisering.

• Med deres eget eksempel være med til at fremme legitimitet, transparens og demokratisk kontrol i civilsamfundets organisationer – som en forudsætning for at kunne kræve det samme af staten og virksomhederne.

• Bruge deres faglige, tekniske og organisatoriske viden til udvikling af konkrete praktiske udviklingsindsatser, styrkelse af kampen for rettigheder, fundraising osv.

• Varetage partnernes og u-landenes interesser gennem internationale netværk og egne stærke lobby- og informationsindsatser i Danmark, Europa og globalt.

• Styrke selvorganisering af mennesker – i modsætning til organisationer for bestemte grupper. Igen med deres eget eksempel.

• Styrke den personlige sikkerhed for samarbejdspartnere i Syd, der mange steder er under pres fra myndigheder og andre aktører, og motivere dem til en fortsat indsats.

Ofte er der tale om samarbejde imellem organisationer og mennesker, der har en fælles faglig eller værdimæssig baggrund eller fælles livsvilkår. Det kan fx være unge, handicappede, kvinder, landmænd, trosbaserede organisationer eller marginaliserede befolkningsgrupper

Fokus og fundingstrukturer
Den danske regering bør fremme sådanne aktiviteter både gennem sine egne politikker og støttestrukturer og gennem påvirkning af det internationale udviklingssamarbejde.

Vi vil derfor opfordre regeringen til at give civilsamfundsindsatserne en endnu stærkere placering i udviklingspolitikken og at anerkende og aktivt understøtte civilsamfundenes mangfoldige roller.

Regeringen bør sikre, at der både i Danmark og i partnerlandene er støttemuligheder, som fremmer mangfoldighed og folkelig organisering og kapacitetsopbygning på basisniveau.

Begge dele bør skrives ind i den kommende revision af den danske strategi for udviklingssamarbejdet, som udviklingsminister Christian Friis Bach vil fremlægge inden sommerferien.

Og de bør have en tilsvarende central plads, når Civilsamfundsstrategien skal revideres senere på året.

Signe Bo er formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. Erik Vithner er sekretariatschef i Projektrådgivningen (samarbejds-platform for små og mindre NGOer), og Lars Udsholt er nytiltrådt generalsekretær for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U).

Indlægget er bragt den 1. februar i U-landsnyt.dk.

Vejen frem har været et netværk mellem spejdergrupperne og FDF-kredse, der i et tæt samarbejde med Aalborg Kommunes fritidsafdeling har arbejdet med konkrete udviklingsplaner af korpsene. 

Et resultat af samarbejdet har blandt andet været et stort fælles arrangement, kaldet DUKA-EVENT, for kommunens spejder- og FDF-ledere. Mere end 300 lokale ledere deltog i arrangmentet forrige fredag. Her modtog deltagerne inspiration på flere forskellige workshops til det videre udviklingsarbejde.  

Arrangementet var økonomisk støttet af Aalborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg og DUFs initiativstøtte, som bidrog til afviklingen af workshops. 

 Du kan læse mere om arrangementet DUKA-EVENT her. 

Se billed-galleri fra overrækkelsen, bragt af Viborg Stifts Folkeblad her.

”På en lang række områder har Viborg vist, at lokalpolitikere sagtens kan engagere unge i demokratiet, hvis kommunen har viljen til det. Viborg har klart prioriteret inddragelse af de unge og bakker indsatsen op med gode vilkår for foreninger og frivillige aktiviteter, som unge kan deltage i. Udover prisen som Årets Ungdomskommune får Viborg også en hel generation af handlekraftige og engagerede samfundsborgere. Og det er vist belønning i sig selv,” siger DUFs formand Signe Bo. 

Giver de unge ordet
Kernen i Viborgs ungeindsats er ifølge borgmester Søren Pape Poulsen (K) en konstant dialog, hvor de unge kommer med på råd, når kommunen planlægger sin politik og aktiviteter for unge:

”De unge jo er dem, vi skal bygge fremtiden på. Derfor er det afgørende, at de helt fra små ”læres op til demokrati” og til at tage ansvar, at de er aktive i de demokratiske foreninger, og at de lærer, at de har mulighed for at være med til at påvirke beslutningerne,” siger Søren Pape Poulsen. 

Han forklarer, at kommunen arbejder systematisk med at inddrage unge i demokratiske organer som elevråd, fælleselevråd, klubråd, ungdomsråd og foreningsliv. Søren Pape Poulsen er glad for, at de unge påskønner parløbet med politikerne – eksempelvis gennem succesen ’Unge på Tinge’, hvor de unge diskuterer med garvede byrødder.

15 projekter styrker demokrati og foreninger
Det er repræsentanter fra Viborg Ungdomsråd, der har indstillet kommunen til prisen som ’Årets Ungdomskommune 2012’. De unge har fremhævet ikke færre end 15 projekter, som har udviklet ungdomsdemokratiet og styrker deres muligheder for at deltage i foreningsliv og frivillige aktiviteter.

At kommunen tager samarbejdet med de unge alvorligt og sikrer mange og alsidige tilbud i foreningslivet har ifølge DUFs formand Signe Bo været essentielt for beslutningen om at belønne Viborg med prisen som ’Årets Ungdomskommune 2012’. 

Hun håber, at prisen motiverer Viborg til at fortsætte den gode indsats med at inddrage de unge og styrke foreningslivets vilkår. 

Nye initiativer på vej
Og i Viborg hviler man ikke på laurbærrene. Kommunen har ifølge Søren Pape Poulsen indledt året som landets bedste ungdomskommune ved at skyde en række konkrete initiativer i gang:

”Det er nødvendigt at lægge os i selen for at fastholde den positive udvikling,” fastslår borgmesteren og peger på tiltag som videreudvikling af en ungeportal, et ungdomscenter for ungdomsskolerne, etablering af en såkaldt midtbyklub og forsøg med en særlig lederuddannelse for unge frivillige. 

FAKTA: Viborgs ungeindsats
Dansk Ungdoms Fællesråd har kåret Viborg Kommune som ’Årets Ungdomskommune 2012’.
”Viborg Kommune har mange og alsidige initiativer på ungdomsområdet. Samtidig bliver de unge i meget høj grad formelt involveret i beslutningerne. At politikerne insisterer på at høre og reelt inddrage de unge er en indsats, som vi gerne vil anerkende,” lød dommerkomitéens begrundelse. 

FAKTA: DUFs Ungdomskommunepris
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, uddeler hvert år ’Ungdomskommuneprisen’, der er en kåring af Danmarks bedste kommune for unge. Ungdomskommuneprisen belønner kommuner, der gør en særlig indsats for at forbedre unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår – bl.a. ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge. 

Med prisen blev en kunstpræmie af kunstner Søren Brøgger overrakt. 

Hent pressefotos fra overrækkelsen her

Læs mere på www.duf.dk/ungdomskommunepris

I uge 4 og 5 giver det ekstra god mening at investere i en lottokupon. Fra 23. januar til 3. februar 2012 støtter dit Lotto-køb også Danmarks Indsamling, som i år støtter Afrikas børn på flugt. Lotto donerer nemlig 5 øre hver gang, der bliver spillet en række – sidste år blev det til 1,2 millioner kroner.

Donationen fra den ekstraordinære kampagne bliver overrakt ved DR’s indsamlingsshow fredag den 3. februar. 

FAKTA: DUFs uddeling af tipsmidler

DUF administrerer uddelingen af tipsmidler til samfundsengagerende foreninger for børn og unge samt til nyskabende projekter for og med børn og unge.

Her kan du få eksempler på, hvordan DUF bringer tipsmidler i spil til glæde for hundredtusindvis af børn og unge.

Selskabet Danske Spil A/S genererer hvert år et overskud, der uddeles som tipsmidler inden for en lang række områder. DUF administrerer og viderefordeler 8,02 procent af overskuddet fra Danske Spil. DUFs andel af Danske Spils overskud udgjorde 133 millioner kroner i 2011.

Læs mere:

Danmarks Indsamling 2012 http://www.danmarksindsamling.dk/ 

DUFs uddeling af tipsmidler

DUFs internationale arbejde, herunder i udviklingslandene 

KiF (Konflikthåndtering i Foreningslivet) er et tilbud til børne- og ungdomsforeninger om workshops og rådgivning vedrørende konflikthåndtering - og nu også et kursus i konflikthåndtering.

Kurset giver blandt andet kompetencer som:
- At møde konflikter
- At forstå konflikter
- At håndtere konflikter konstruktivt

Kompetencerne kan bruges til:
- At arbejde med egne handlemuligheder i konflikter
- At arbejde med konflikter i egen forening
- At blive frivillig i Center for Konfliktløsning ved at være en del af KiF.  

Om kurset:
Kurset afholdes over 2 weekender fra fredag til søndag. Efter endt kursus vil du kunne benytte kompetencerne i egen forening eller indgå i et team af konfliktvejledere (KiF), der gennem workshops og åben rådgivning servicerer foreningslivet. Efter et års engagement i KiF med workshops, rådgivning, supervision og træning vil du være uddannet konfliktvejleder. 

Læs mere om tilmelding og andre praktiske oplysninger her eller gå ind på KiFs hjemmeside

Se tv-indslaget...

Spejderleder Basem Barakat forklarer, at Nørrebro-gruppen laver spejderaktiviteter ligesom i resten af landet - men de bruger ikke uniform, kun tørklæder:

"En spejderuniform koster penge, og det er ikke alle, der har råd til det. Derfor gør vi det nemmere for dem, der gerne vil være spejder uden, at de behøver uniform."

Nørrebro-gruppen holder til i Københavns Nordvestkvarter, og spejderne mødes hver søndag i to timer. 

"De fleste af os kommer fra indre by, og det at komme ud i naturen er en helt ny verden med nye udfordringer. Og når man er sammen med nye mennesker, så øger det ens sociale intelligens. Det er det, der tiltrækker mig," siger spejder Ali Anber. 

Der er knap 100 aktive spejdere i Nørrebro-gruppen - de fleste er drenge, men der er også en lille gruppe piger.

På Spejdernes Lejr 2012, hvor 35.000 spejdere mødes i Holstebro, bliver der fokus på inddragelse af nydanske børn og unge i spejderarbejdet, fortæller lejrchef Erling Birkbak til Aftensshowet.

LÆS MERE: En DUF-artikel om Nørrebro-spejderne
Nydanskere skal med i fællesskabet...