Does this HTML mail not display properly?  Click here
20. januar 2014
 

Forskere: Sådan bidrager foreninger til samfundet

Førende forskere giver for første gang deres bud på, hvad frivillige foreninger betyder for danske unge og for samfundet. Personlige vidnesbyrd fra kendte personer og almindelige danskere supplerer forskernes bidrag i antologi, som udkommer den 1. februar 2014.

OBS! Pressefotos til fri afbenyttelse

Danskerne bliver demokratiske analfabeter. Lokaldemokratiet dør. Samfundet bliver polariseret og fundamentalistisk. Sammenhængskraften smuldrer, og konfliktniveauet øges, mens mistilliden gror. Nationen rutcher nedad listen over lykkelige folkefærd.

Sådan lyder forskeres bud på, hvordan samfundet ville se ud, hvis danske unge ikke engagerer sig i frivillige organisationer, der laver ungdomspolitik, spejderarbejde, religiøse- eller miljørelaterede aktiviteter, lektiecaféer, teater og internationale projekter.

Forskerne beskriver i en ny antologi ”Foreninger for fremtiden” for første gang, hvad der ville ske, hvis de frivillige foreninger for børn og unge ikke var en del af samfundet. Med andre ord: Hvordan bidrager unges foreninger til trivsel og kompetencer hos den enkelte unge og til samfundet som helhed? 

Personlige vinkler og ny viden
Foruden bidrag fra forskerne går udgivelsen tæt på nuværende og tidligere foreningsaktive: en tidligere statsminister, en verdensberømt kok, en flygtning fra Afghanistan, en ambassadør, en direktør for verdens største internationale avis, en spejderleder i provinsen, en minister, en spastisk lammet frivillig projektmager, en musikchef og mange flere, når de fortæller om deres tid i en af Danmarks ungdomsorganisationer.

Forskningen har ikke tidligere beskæftiget sig med betydningen af ungdomsorganisationernes arbejde, forklarer DUFs formand Signe Bo:

”Unge er fremtidens eneste sikre ressource og en helt afgørende faktor for udviklingen af Danmark. Derfor mener vi, at det er vigtigt at dokumentere og synliggøre den betydning, unges foreninger har for ungdommen og dermed de kommende generationer,” siger Signe Bo, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som står bag udgivelsen.

DUF repræsenterer landets politiske ungdomsorganisationer fra højre til venstre, kirkelige foreninger, landets mange spejderkorps, teater-, musik-, miljø- og rollespilsentusiaster samt de landsdækkende organisationer for unge med handicap, elev- og studenterbevægelsen.

Minister: Vigtigt initiativ fra DUF
Kulturminister Marianne Jelved (RV) har skrevet antologiens forord. Kulturmininister Marianne Jelved siger:

”Foreningsarbejde og foreningsdannelse er en demokratisk læreproces for medlemmer og initiativtagere. I foreninger udvikles sociale kompetencer gennem deltagelse, dialog og indflydelse. Det er en vigtig pointe, særligt når vi taler om børns og unges deltagelse i foreningsarbejde. Vores fælles erfaringer med det frivillige foreningsarbejde er væsentlige for vores demokratiske dannelse til medborgere og for forståelse af hinanden i respekt for den enkelte. Derfor er DUFs initiativ med antologien vigtigt.”

Bemærk at antologien er klausuleret til torsdag den 30. januar kl. 15.00, så derfor bedes I afvente offentliggørelse af følgende dokument:

Resumé-udgaven af antologien ”Foreninger for fremtiden” som pdf. 

INTERVIEWS MED FORENINGSAKTIVE
For interviews med casepersoner fra foreningslivet, kontakt venligst DUF. 

Kommunikationskonsulent June Risum Scheibel, telefon 60 20 14 13, jrs@duf.dk 
Politisk konsulent Anne Hansen, telefon 60 20 14 27, ah@duf.dk

KONTAKT FORFATTERNE
DUFs formand Signe Bo og bogens forfattere stiller meget gerne op til interview.

  • DUFs formand Signe Bo, tlf. 51 55 71 73, signebo@duf.dk
  • Professor og ph.d. på Roskilde Universitet Thomas P. Boje, tlf. 46 74 29 05
  • Lektor på Aalborg Universitet Lars Torpe tlf. 25 33 47 13
  • Lektor på Syddansk Universitet Klaus Levinsen tlf. 40 22 76 26
  • Adjunkt på University College Sjælland og ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet Karsten Mellon, tlf. 25 11 80 77
  • Ekstern lektor på Københavns Universitet Hans Bay, tlf. 20 21 33 57
  • Ph.d. og konsulent i Kijani Institute Niels Larsen, tlf. 65 35 11 35
  • Professor mso på Syddansk Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen, tlf. 22 82 37 07
  • Professor på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, tlf. 87 16 56 93 
FAKTA OM ANTOLOGIEN

Titel            
Foreninger for fremtiden - Forskere og foreningsaktive om ungdomsorganisationernes betydning for unges liv og det danske samfund

Sidetal         224

Bidragsydere 

  • Kulturminister Marianne Jelved (RV)
  • DUFs formand Signe Bo
  • Professor og ph.d. på Roskilde Universitet Thomas P. Boje
  • Lektor på Aalborg Universitet Lars Torpe
  • Lektor på Syddansk Universitet Klaus Levinsen
  • Adjunkt på University College Sjælland og ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet Karsten Mellon
  • Udviklingskonsulent i Greve Kommune og cand.scient.soc Stine Jensen
  • Ekstern lektor på Københavns Universitet Hans Bay
  • Ph.d. og konsulent i Kijani Institute Niels Larsen
  • Professor mso på Syddansk Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen
  • Professor på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen
  • Adjunkt på Syddansk Universitet Jens Fyhn Lykke Sørensen
Portrætter    
Kenni Leth, Henrik Engelbrecht, Connie Hedegaard (K), Bjarke Friis, Thorsten Schmidt, Ellis Marie Jensen, Karina Olsen, Khalid Akrami, Lars Løkke Rasmussen (V), Henrik Sass Larsen (S), David Trads, Thomas Arpe, Jan Top Christensen og Anemone Birkebæk.

Udgivelse     1. februar 2014

Antologien offentliggøres ved en reception torsdag den 30. januar 2014 kl. 15.00.

Bestilling     
Bogen er gratis og kan bestilles via hjemmesiden www.duf.dk/antologi 

LINK TIL PRESSEFOTOS
Download pressefotos til fri afbenyttelse via albummet her. Bemærk venligst fotoakkreditering, som er angivet i billedteksten på de enkelte fotos.

Om DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Knap hver anden dansker er eller har været aktiv i en af de ungdomsorganisationer, som DUF repræsenterer.
DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. www.duf.dk

 
 
Dansk Ungdoms Fællesråd
 
 Scherfigsvej 5 | 2100 København Ø | Tlf. 3929 8888 | Fax 3989 8382 | duf@duf.dk 
 
Du modtager denne pressemeddelelse, fordi du er tilmeldt via vores website. Hvis du ikke længere ønsker at modtage pressemeddelelser via mail, kan du afmelde dig her

 
 Hvis du ønsker at opdatere din profil, kan du klikke her