Does this HTML mail not display properly?  Click here
10. marts 2016
 

DUF efter TV2-dokumentar: Pas på med automat-reaktionerne


TV2 
afslørede torsdag aften i programmet ”Moskeerne bag sløret”, at der i mindst tre danske moskeer er foregået svindel med folkeoplysningsmidler. Kasper Sand Kjær, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, opfordrer politikerne til at slå ned på svindlen, men også til at passe på med automat-reaktioner.

”Jeg tager dybt afstand fra, at nogle udnytter midler, der afsættes til opbygning af demokrati og åbne fælleskaber, til helt andre formål. Det er svindel, og det skal der sættes en stopper for. Hver dag har tusindvis af børn og unge stor glæde af det foreningsliv, vi kender og holder så meget af i Danmark. Her spiller folkeoplysningsmidlerne en central rolle. Det er dybt forkasteligt, når nogen prøver at udnytte dette med svindel,” udtaler Kasper Sand Kjær.

”Det er værd at bemærke, at det ikke er lovgivningen, der skaber problemet. De udnytter ikke huller i lovgivningen, men svindler slet og ret. Og det skal vi ikke acceptere, men jeg vil på det kraftigste advare imod, at alle nu farer ud med automat-reaktioner om mere kontrol. Vi skal ikke begrave de gode foreninger, der udgør langt størstedelen af modtagerne af folkeoplysningstilskud, i unødigt papirarbejde," siger Kasper Sand Kjær.

"Der skal bestemt være plads til religiøse foreninger, men de skal stadig afholde folkeoplysende aktiviteter. Problemet er ikke, at en forening som for eksempel KFUM-Spejderne, der bygger på en religiøs overbevisning, kan få tilskud. Problemet er, at der er blevet svindlet. Lovgivningen er med andre ord god, som den er, men tilsynet kan med fordel strammes op over for miljøer, der kræver særlig bevågenhed, sådan at pengene går til det, de er beregnet til – til demokrati og fælleskab”, siger Kasper Sand Kjær.

”I DUF står vi naturligvis til rådighed med viden og rådgivning, så der kan blive slået ned på det her problem, uden det medfører en ubærlig bureaukratisk byrde for de mange små og store foreninger, der hver dag giver børn og unge værdifulde fælleskaber”, siger Kasper Sand Kjær.



Kontakt

Kommunikationschef i DUF, Søren Gisselmann, tlf. 60 20 14 14, sgi@duf.dk
Formand i DUF, Kasper Sand Kjær, tlf. 29 87 08 01, kasper@duf.dk

Fakta om DUF 

DUF er en service- og interesseorganisation for 72 børne- og ungdomsorganisationer, der tilsammen har 5.000 lokalafdelinger med i alt 600.000 medlemmer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.



 
 
Dansk Ungdoms Fællesråd
 
 Scherfigsvej 5 | 2100 København Ø | Tlf. 3929 8888 | Fax 3989 8382 | duf@duf.dk 
 
Du modtager denne pressemeddelelse, fordi du er tilmeldt via vores website. Hvis du ikke længere ønsker at modtage pressemeddelelser via mail, kan du afmelde dig her

 
 Hvis du ønsker at opdatere din profil, kan du klikke her