• Forside
  • Nyheder og analyser
    Nyheder og analyser
    Få de seneste nyheder og de mest dybdegående analyser om unge, foreningsliv og demokrati i vores nyheds- og analysesektion.
  • Medlemstilbud
    Medlemstilbud
    Som medlem af DUF kan du blandt andet få assistance til organisationsudvikling, indgå i netværk og deltage i fyraftensmøder.
  • Tilskud og puljer
    Tilskud og puljer
    DUF tilbyder en række muligheder for at søge økonomisk støtte til projekter og aktiviteter i både ind- og udland.
  • DUFs arbejde
    DUFs arbejde
    En række projekter og indsatsområder er kernen i DUFs arbejde for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Om DUF
    Om DUF
    DUF er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
  • Materialer
    Materialer
    I DUFs materialesektion kan du downloade eller bestille bøger, brochurer, analyser og faktaark inden for emner, der vedrører både det nationale og internationale område.

DUFs stifter Hal Koch

Demokrati er ikke blot en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger.

Hal Koch

Hal Kochs biografi

DUFs stifter Hal Koch (06.05.1904 – 10.08.1963) var teolog og kirkehistoriker. Han var gift med politikeren Bodil Koch og far til politikerne Ejler Koch og Dorte Bennedsen.

DUFs første formand
Hal Koch blev cand.theol. i 1926, dr.theol. i 1932 og professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet i 1937. Han var formand for repræsentantskabet i Dansk Ungdoms Samvirke i 1940-1946. I Dansk Ungdoms Samvirke, som DUF oprindeligt hed, fremmede han det folkelige sammenhold mod besættelsen.

Ivrig samfundsdebattør
Efter befrielsen i 1945 var han kritisk over for dele af retsopgøret. Koch var den første forstander for Krogerup Højskole 1946-1956, og han var en flittig samfundsdebattør. Han udgav taler, artikler og bøger om teologiske, historiske, folkelige og etiske emner.

Retssamfund og demokrati
Den mest kendte af Hal Kochs bøger er formentlig "Hvad er demokrati?", der i sin essay-form stiller spørgsmålstegn ved blandt andet retssamfundet og fremholder et demokratisyn med fokus på samtalen, kulturen og sindelaget.

Ifølge Hal Koch er demokratiets dybeste væsen ikke kold jura men levende ånd i menneskelig fællesskab og kultur.

Vidste du at...

De værdier og det demokratiske arbejde, som DUFs stifter Hal Koch stod for, er blevet en del af Danmarks officielle demokratikanon.

HAL Koch i Danmarks demokratikanon

Hal Koch-prisen

Krogerup Højskole indstiftede i 2004 ”Hal Koch Prisen” for at anerkende Hal Kochs markante betydning i demokratidebatten, og for at anerkende mennesker, projekter eller organisationer, som i dag påtager sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.

Prisen uddeles en gang årligt på Krogerup Højskole, gerne tæt på Hal Kochs fødselsdag den 6. maj.

Læs mere om Hal Koch-prisen

Koch præger dansk demokrati

Tim Knudsen, der er ekspert i dansk demokratihistorie og professor ved Københavns Universitet, fortæller om Hal Kochs rolle i demokratiet i DR-serien "Kampen for demokrati" (2011).

Interviewet med Tim Knudsen varer cirka ti minutter og starter, da der er gået cirka 37 minutter af udsendelsen.  

Hør interviewet med Tim Knudsen

Scherfigsvej 5  |  2100 København Ø  |  Tlf. 39 29 88 88  |  CVR. 13078513