
Samspil mellem foreninger og kommuner
DUF har i sit arbejde med foreningsvilkår arbejdet for at styrke de lokale foreningers lokalpolitiske position og derved sikre bedre driftsøkonomi og fysiske faciliteter.
En række aktiviteter har i 2010 sat fokus på foreningernes vilkår og skabt værdifuld viden og erfaringer til brug for de kommende års arbejde med indsatsområdet – herunder DUFs samarbejde med 125 foreninger og 200 foreningsaktive i de tre udviklingskommuner Odense, Vordingborg og Horsens.
Gennem en målrettet indsats har DUF arbejdet for at synliggøre foreningslivets værdi og muligheder over for relevante beslutningstagere med indflydelse på de lokale foreningers vilkår.
DUF har blandt andet afholdt en konference for 80 fritidschefer og -konsulenter fra 50 af landets kommuner. Gennem et temanummer af DUF Fokus og folderen ”4 Vigtige Parløb” satte DUF spot på positivt samarbejde mellem kommuner og foreninger.
Læs mere om DUFs arbejde med foreningsvilkår
Læs/download "4 Vigtige Parløb"
