
4H
Hånd, hoved, hjerte og helbred
Det er de fire dele, der udgør 4H, hvor det handler om at føre sine gode ideer ud i livet. Fra hoved til hånd, og hele tiden skal man have sit hjerte med i det, man gør. I 4H tror man på, at børn og unge bliver sundere af alle de ting, man kan lave på en gård.
4H er noget for dig, hvis:Du kan lide at være på en gårdDu kan lide håndgerning og husholdningDu kan lide dyrDu kan lide at bruge hænderne
Har du lyst til at bruge naturen og lære hvordan man passer på den? I 4H foregår langt de fleste aktiviteter på en gård, hvor du vil lære at passe dyr, dyrke jorden og bagefter lave råvarerne om til dejlig mad. 4H er for alle, der holder af at gøre noget selv.
I 4H kan du komme på forskellige kurser, der gør dig klogere på, hvordan en demokratisk organisation bygges op. Du kan også lære, hvordan man arbejder med emner, der kan styrke en organisations image og på, hvordan man udvikler en bevidsthed om værdier og metoder.

