
Børne- og Ungdoms Oase
Børne- og Ungdoms Oase er en organisation for børn og unge i de lutherske kirker i Danmark. Organisationen søger gennem deres aktiviteter som for eksempel påske- og sommerlejre, koncerter og sociale arrangementer at give unge en ’oase’ for deres tro på gud.
Børne- og Ungdoms Oase vil gennem deres oplysningsarbejde give børn og unge et kendskab til gud og den lutherskkristne tro. Og ønsker derigennem at påvirke unge til ikke blot at tro på gud, men også at leve i den ånd, som biblen er skrevet i.
Med afdelinger fordelt rundt om i Danmark og omkring 1.000 medlemmer er BUO den danske del af et verdensomspændende netværk for unge lutherskkristne, der søger gud og hans vej.

