
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
Giv det største til de mindste
Hos Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler kan du blive en del af et positivt fællesskab, hvor troværdige ledere introducerer dig for den kristne tro i et foreningsarbejde fyldt med glæde, sang, leg og en bred vifte af aktiviteter.
Søndagsskolerne er en del af folkekirkens arbejde. Rundt omkring i landet har Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler en masse lokale klubber, der hver især summer af aktiviteter.
Det er sjovt at være en del af et fællesskab, hvor man ikke skal kunne præstere noget særligt for at være på linje med alle andre. Og så er det bare sjovt at være sammen med jævnaldrende, være med på lejre og deltage i de lokale arrangementer.
Den kristne oplæring er det helt centrale i foreningen. Der er fokus på, at fællesskabet skal kunne rumme alle, at man er gode venner, og at man også som barn og ung har demokratisk indflydelse på foreningens aktiviteter.
Mange unge, der har været aktive i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler som børn og unge, får mulighed for at blive trænet som ungdomsledere, og kan dermed få lov til at tage ansvar som leder i det lokale arbejde. Det er rigtig spændende, og er med til at udvikle mange gode egenskaber, som man kan få glæde af resten af livet.
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
Korskærvej 25, 7000 Fredericia
Email: kontakt@soendagsskoler.dk
Tlf: 82271216
Fax: 75926146

