
Dansk Folkepartis Ungdom
Dansk Folkepartis Ungdom, der er grundlagt i 1995, er blandt de nyeste politiske ungdomsorganisationer i Danmark.
Trods en udfordrende start er Dansk Folkepartis Ungdom, DFU, i dag en veldrevet ungdomsorganisation, der har opnået mange resultater, ikke mindst ved valg af mange unge til folketinget med mere.
DFU har i dag over 500 medlemmer fordelt på 15 lokalafdelinger i hele landet. Udover lokalmøder i afdelingerne, hvor medlemmerne diskuterer politik, arrangeres der nationale events for alle medlemmer udover det obligatoriske årsmøde.
Det sociale element spiller en stor rolle i DFUs arbejde, hvilket blandt andet afspejler sig i den årlige sommerlejr for alle medlemmer.
I december 2007 blev DFU medlem af DUF.

