
Danske Baptisters Spejderkorps
Lær at tage stilling
Man skal melde sig ind i en af Danske Baptisters Spejderkorps’ lokalforeninger, hvis man ønsker at opleve friluftsliv i et fællesskab med jævnaldrende, at blive udfordret til at tage medansvar, at høre om kristendommen, så man bliver i stand til at tage stilling.
Desuden får du mulighed for at opleve spejderarbejdets internationale dimension.
Det ideelle medlem hos DBS er interesseret i friluftsliv og i at skabe relationer til andre. Du er engageret i spejderaktiviteterne og ønsker at lære og udvikle dig på det personlige plan.
Det sjoveste ved at være medlem af DBS er for de fleste at komme på ture og lejre. Om det er sjovest at være sammen med sin patrulje i en shelter, eller om det er sjovest at være på verdenstur sammen med mange tusinde fra hele verden – det kan kun den enkelte afgøre!
Som spejder bliver man god til at klare sig selv uden alverdens hjælpemidler. Man lærer at organisere, planlægge og lede – allerede fra man er helt ung. Man lærer at respektere andre og at tage stilling til sine egne og andres holdninger.
Det er kun en selv, der sætter grænser for hvilke udfordringer og hvor stort et ansvar, man får. Alle DBS’ aktiviteter gennemføres med frivillig arbejdskraft, og der er ansvarsområder lige fra patruljefører til spejderchef at byde ind på. Udfordringerne er også mange fra de individuelle fysiske og intellektuelle udfordringer, til planlægning af kurser og lejre.
Danske Baptisters Spejderkorps
Gammel Gugvej 21, 9000 Aalborg
Email: dbs@dbs.dk
Tlf: 98166250
Fax: 98116850

