
Ungdommens Røde Kors
Lyst til nye udfordringer?
Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og unge? Så bliv en del af det unikke humanitære netværk i Ungdommens Røde Kors.
Et væld af aktiviteter
I Ungdommens Røde Kors kæmper mere end 3.000 frivillige for at forbedre forholdene for udsatte børn og unge. De frivillige er i daglig kontakt med udsatte børn og unge over hele landet og aktiviteterne spænder bredt.
Hver sommer giver de mere end 1.200 børn en uges ferielejr. De støtter børn og unges skolegang med lektiecaféer og mentorprogrammer. De driver klubber og afholder idrætsaktiviteter i udsatte boligområder. De giver børn på landets asyl- og krisecentre en lidt bedre tilværelse. De bekæmper intolerance og udbreder kendskabet til børns rettigheder med rollespil. De sørger for, at børn og unge, der har det svært, får hjælp og kontakt med andre gennem telefon- og chatlinjer. Og ungdomsdelegater hjælper med at opbygge og udvikle ungdomsarbejdet i Afrika og Mellemøsten.
Læs mere om alle aktiviterne...
Gør en synlig forskel
Danmark er fyldt med børn og unge, der bare venter på, at du med dit vidunderlige engagement gør en forskel for dem på den måde, du brænder mest for. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors kommer du til at samarbejde med andre interessante unge, udvikle kompetencer som du kan bruge på dit cv og vigtigst af alt gør du en synlig forskel for de mest udsatte børn og unge i landet.
Bliv frivillig...
Alle kan blive helte
Du kan også støtte de mange aktiviteter for udsatte børn og unge som medlem af Ungdommens Røde Kors. Et medlemskab koster kun 100 kroner om året.
Bliv medlem...
eller sms ”helt” til 1919.
Bliv en del af det unikke humanitære netværk i Ungdommens Røde Kors allerede i dag.

