
Ungdomsringen
Ungdomsringen er en uafhængig interesseorganisation for fritids-, junior- og ungdomsklubber. Blandt medlemmerne er også andre virksomheder, der arbejder med større børn og unge.
Ungdomsringen har omkring 1.050 klubber med tilsammen 140.000 større børn og unge som medlemmer.
Ungdomsringens hovedopgaver:
1. Ungdomsringen udvikler og gennemfører aktiviteter i samarbejde med medlemmerne – for eksempel større musikevents og festivaler, pc-turneringer, motorsportsturneringer, teater- og dansefestivaler samt natur- og friluftsaktiviteter.
2. Ungdomsringen tilbyder kompetenceudvikling for medarbejdere indenfor børne- og ungeområdet – for eksempel lederudvikling, målrettede kurser til kommuner, faglige kurser for personalegrupper, hjælp til procesudvikling og netværksarbejde, rådgivning og vejledning på ungeområdet samt tilrettelæggelse og afvikling af konferencer og temadage.
3. Ungdomsringen arbejder for at sikre kvalitet og helhedstænkning i løsningen af opgaver på børne- og ungeområdet. Ungdomsringen deltager aktivt i den offentlige debat og er repræsenteret i en lang række væsentlige organisationer, netværk og udvalg. Ungdomsringen samarbejder også med aktuelle aktører, der forholder sig til børns og unges fritidsliv.
Publikationer og hjemmeside
Ungdomsringen udgiver nyhedsbreve, bøger, undersøgelser, pjecer og andet fagligt relevant materiale. www.ungdomsringen.dk opdateres dagligt med nyheder på børne- og ungeområdet samt med tilbud og aktiviteter for medlemmer og andre med interesse for større børn og unge.
Ungdomsringens historie
Ungdomsringen blev stiftet i 1942. Det begyndte, da en lille gruppe fremsynede mænd mødtes på det indre Nørrebro i København og besluttede at åbne Danmarks første klub for unge.
Danmark var besat af tyskerne og ramt af arbejdsløshed og varemangel (2. Verdenskrig 1940-45). Mange unge gik ledige og hang derfor ud på gader og stræder – som et nemt bytte for nazisternes hvervekampagner. Derfor opstod ideen med at åbne tomme lofts- og kælderlokale som klubber med tilbud om aktiviteter for og med de unge.
Ungdomsringens organisation
Ungdomsringen er en forening opbygget efter demokratiske principper, der giver både børn, unge og voksne har en mulighed for reel indflydelse. Ungdomsringens øverste myndighed er den årlige kongres, hvor både børn, unge og voksne deltager og har stemmeret.
Kongressen vælger en formand og to næstformænd, der udgør Daglig Ledelse. Ungdomsringen er opdelt i 5 regioner med egne bestyrelser og regionsformænd.
Ungdomsringens sekretariat ligger centralt placeret i Odense. Sekretariatet tilbyder medlemmerne professionel service og konsulentbistand.
Ungdomsringen er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd på lige fod med en lang række danske ungdomsorganisationer.
Ungdomsringens værdier
RUMMELIG - RESPEKT – REPONS
Ungdomsringen
Nørregade 77, 6. sal, 5000 Odense C
Email: ungdomsringen@ungdomsringen.dk
Tlf: 70270050
Fax: 70270054

