Hal Koch ser demokratiet som en livsform, hvor samtalen står i centrum. Det afgørende er, at parterne er åbne for at lytte, tage ved lære og sætte i sammenhæng.
Demokrati er ikke blot en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger.
DUFs stifter Hal Koch
DUFs stifter Hal Koch (06.05.1904 – 10.08.1963) var teolog og kirkehistoriker. Han var gift med politikeren Bodil Koch og far til politikerne Ejler Koch og Dorte Bennedsen.
DUFs første formand
Hal Koch blev cand.theol. i 1926, dr.theol. i 1932 og professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet i 1937. Han var formand for repræsentantskabet i Dansk Ungdoms Samvirke i 1940-1946. I Dansk Ungdoms Samvirke, som DUF oprindeligt hed, fremmede han det folkelige sammenhold mod besættelsen.
Ivrig samfundsdebattør
Efter befrielsen i 1945 var han kritisk over for dele af retsopgøret. Koch var den første forstander for Krogerup Højskole 1946-1956, og han var en flittig samfundsdebattør. Han udgav taler, artikler og bøger om teologiske, historiske, folkelige og etiske emner.
Retssamfund og demokrati
Den mest kendte af Hal Kochs bøger er formentlig "Hvad er demokrati?", der i sin essay-form stiller spørgsmålstegn ved blandt andet retssamfundet og fremholder et demokratisyn med fokus på samtalen, kulturen og sindelaget. Ifølge Hal Koch er demokratiets dybeste væsen ikke kold jura men levende ånd i menneskelig fællesskab og kultur.
Tim Knudsen, der er ekspert i dansk demokratihistorie og professor ved Københavns Universitet, fortæller om Hal Kochs rolle i demokratiet i DR-serien 'Kampen for demokrati' (2011).
Nedenfor er der uddrag fra interviewet med Tim Knudsen, der forekommer ca. 37-47 min. henne i P1-udsendelsen.
Nazismens og fascismens nederlag i 1945 gav anledning til den mest omfattende og dybtgående debat om demokratiet, der nogensinde har fundet sted her i landet. Nazismen og fascismen havde i den grad havde miskrediteret førerprincippet; forestillingen om, at vi skulle have nogle stærke ledere, der skulle træffe beslutninger for os. Og desuden havde de vestlige allierede jo ført kampen med henvisning til demokratiet.
Alt det gjorde, at det i 1945 overhovedet ikke længere var god tone at være ikke-demokrat. Man skulle være demokrat. Men der var også folk som Hal Koch, der var rystede over, hvor let det egentlig havde været for ikke mindst Hitler at tage magten i Tyskland og kaste verden ud i ragnarok.
Hal Koch drog den konklusion, at det ikke alene drejede sig om at have et parlamentarisk demokrati med velfungerende politiske partier og valg. Det drejede sig først og fremmest om at få en demokratisk kultur i befolkningen og i ungdommen. Derfor skulle der demokrati ind i uddannelsessystemet, på arbejdspladserne og i hele samfundslivet. Vi skulle vænne os til at have en mere samtalepræget kultur. Det skulle selvfølgelig også præge det politiske liv med større tolerance for anderledes tænkende.
Hal Koch havde under besættelsen også spillet en central rolle i Dansk Ungdoms Fællesråd, som netop også var en del af kampen for at holde ungdommen på demokratisk grund. Og den kamp havde Hal Koch ført an i.
Hal Koch var næsten en kultfigur under besættelsen. Folk kom i tusindvis til hans foredrag.
Og ved besættelsens afslutning udgav han et lille skrift, der hedder ’Hvad er demokrati?’, der den dag i dag læses som et nøgleskrift i dansk demokratidebat. Skriftet handler meget om værdien af at tale med hinanden og nå til forståelse med hinanden. Samtalen er det centrale i demokratiet i hans opfattelse.
Hal Koch prøver at sige, hvilken kultur der skal være i befolkningen for at få et godt demokrati. Og det er et demokrati karakteriseret af aktiv deltagelse, af ganske almindelige mennesker, ikke mindst ikke-akademisk uddannede folk med korte uddannelser. Hal Koch peger jo på, at de folk der havde båret demokratiet frem indtil 1945 var folk med korte uddannelser som I.C. Christensen og Stauning. Alle disse politikere havde jo været centrale i den politiske udvikling.
Hal Koch mente, at uddannelse og diskussioner på højskoler og den slags var vigtigt. I det ligger også, at man ikke er sådan en forbruger, der kommer med sine færdigsyede holdninger og siger, at man vil have dit og dat. Man indgår i dialog med andre. Der skal også være en løbende dialog mellem vælgere og valgte.
Hal Kochs demokrati-opfattelse er ikke, at man har retten til at få sin vilje. Man har retten til at være med - man har næsten pligten til at være med - og man har også retten til at blive klogere. Argumentation og grundig debat - så flest mulige forstår, hvorfor man træffer beslutninger, som man gør, og så vidt muligt slutter op om dem - det er vigtigt for ham.
Efter krigen var der bred diskussion om demokratiet, og der er forholdsvis mange der ytrer sig. Man begynder også at tale om pædagogisk demokrati. Demokrati bliver et modeord i den periode, som man altid kan henvise til, når man ønsker en eller anden udvikling.
Pædagogisk demokrati er, at man skal gå i retning af en anden pædagogik; en mindre autoritær pædagogik i skolerne. Man skal udvikle børnene til at kunne være borgere i et demokratisk samfund. Det karakteriserer skolepolitikken i efterkrigstiden fra 50'erne og fremefter, at man har lagt vægt på det. Det er en forlængelse af demokratidebatten lige efter krigen.
Hal Koch mente, at folkeafstemninger bliver et slaraffenland for demagoger. At sådan nogle ophedede kampagner lige før en folkeafstemning ikke er den bedste måde at få folk til at overveje tingene køligt og fornuftigt, at man kom til at køre for meget på følelser. Desuden var det for Koch ikke så væsentligt i det hele taget at have afstemninger. Det vigtigste var, at man havde dialog om tingene.
Hal Koch og Alf Ross udstak tilsammen rammerne for demokratiforståelsen…Det er en forståelse, som levede mange år, men som nok er død nu:
At det er en værdi, at mange er med i det demokratiske liv. At der er et levende kommunalt demokrati. At der er mange med i de politiske partier. At der er rigtigt mange mennesker inddraget i det politiske liv.
Det var noget, man værdsatte meget i den periode. Det gav sig udslag i, at – nu har jeg nævnt skolepolitikken som blev præget af demokratidebatten – men man indfører også samarbejdsudvalg på arbejdspladserne i efterkrigstiden. Senere kommer der borgerdeltagelse i planlægningen. Man opretter ombudsmandsinstitutionen, og der kommer offentlighed i forvaltningen. Det ligger i forlængelse af demokratidebatten og den tankegang, som blev manifesteret i 40’erne.
Hvad er demokrati og hvorfor har vi det? Kampen om demokratiets væsen knytter sig særligt til to skikkelser: Hal Koch og Alf Ross.
DUF har fået adgang til hidtil ’ukendte’ fotos af DUFs stifter, samfundsdebattøren Hal Koch. Billederne præsenteres nu på DUFs hjemmeside.
Krogerup Højskole indstiftede i 2004 ”Hal Koch Prisen” for at anerkende Hal Kochs markante betydning i demokratidebatten, og for at anerkende mennesker, projekter eller organisationer, som i dag påtager sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.
Prisen uddeles en gang årligt på Krogerup Højskole, gerne tæt på Hal Kochs fødselsdag den 6. maj.
De værdier og det demokratiske arbejde, som DUFs stifter Hal Koch stod for, er blevet en del af Danmarks officielle demokratikanon.