Kampen om demokratiets væsen

Diskussionen om demokratiet er i Danmark knyttet til to navne: Teologen Hal Koch (1904-1963), som i 1945 – under retsopgøret efter besættelsen – udgav Hvad er demokrati?, og juristen Alf Ross (1899-1979), der under besættelsen og som reaktion på nazismen skrev Hvorfor demokrati?, udgivet i 1946. I de to bøger kommer to forskellige opfattelser af demokratiet til orde.

For Hal Koch er demokrati først og fremmest en livsform, hvor samtalen står i centrum. Det afgørende er, at parterne er åbne for at lytte, forstå, tage ved lære og sætte i sammenhæng. Demokrati er ikke et system eller en teori, men en livsform og et sindelag, som langsomt har udviklet sig. Det er forfald, hvis et flertal blot lader, som om man diskuterer, før det trumfer sin beslutning igennem. Derfor bruger Hal Koch ord som “frugtbart møde” og “oprigtig debat”.

For Alf Ross er demokrati primært en styreform, hvor friheden står i centrum. Hvad friheden fører til, er ubestemt. Demokratiet bestemmer ikke, hvad mennesker skal mene, og handler ikke om at finde Sandheden. Det er en formel procedure, hvor alle interesser kan komme til orde og få politisk magt i forhold til et flertalsprincip. Et flertal har dog kun ret til at træffe beslutninger i en begrænset periode, så demokratiet er også en formel procedure til at afskedige magthavere på en civiliseret måde. Afgørende for demokratiet er derfor frihedsrettigheder og retssikkerhed.