
Krav til projekt og ansøgning
Ansøgninger under den tematiserede InitiativStøtte skal opfylde følgende krav:
- En bevilling skal have afgørende betydning for initiativets gennemførelse
- Der ydes ikke støtte til opgaver som kan betragtes som naturlige driftsopgaver for de ansøgende organisationer
- Projektet må som minimum ikke ville kunne gennemføres i samme omfang, på samme tid eller inden for samme tidsramme uden InitiativStøtten
- Projektet skal understøtte et af DUFs strategiske indsatsområder. Ansøger skal derfor beskrive hvordan projektet forventes at støtte op om det valgte indsatsområde og hvordan DUF kan benytte projektet aktivt
- Projektet skal have tydelige målsætninger og succeskriterier, som der kan evalueres på
- Projektet skal have et selvstændigt præg og DUF må ikke tages til indtægt for kampagnebudskaber eller lignende uden forudgående godkendelse fra DUF
Nyhedsværdi
- Projektet skal indeholde nye tiltag eller sætte gang i en udvikling, der er ny for ansøger
- Det er ikke et krav, at alle projektets elementer skal være nyskabende.
- Ansøgningen skal indeholde en begrundet beskrivelse af projektets nyhedsværdi
Demonstrationsværdi
- Projektet skal have en demonstrationsværdi og tilføre noget nyt, så støttemodtager og andre har en interesse i at videreføre projektet eller relaterede aktiviteter, efter at projektet er ophørt
- Ansøger skal beskrive, hvordan de erfaringer og resultater man opnår, kan deles med andre børne- og ungdomsorganisationer
- Projektet skal levere historier eller materiale som DUF kan anvende og videreformidle til sine medlemmer m.fl.
- dette tilrettelægges i dialog med DUFs InitiativStøttekonsulent og de relevante fagansvarlige afmålt efter omfanget og karakteren af det enkelte projekt
Ved afgørelsen af om et projekt lever op til disse krav inddrager DUF hensyn til de ansøgende organisationers/foreningers størrelse og udbredelse samt projektets omfang.
InitiativStøttekonsulent
Jakob Harbo Kastrup
For spørgsmål og rådgivning omkring InitiativStøtten
Skriv en mail på:
eller ring på
tlf.: 60 20 14 09
