Fra krig til kædedans
DUF har støttet flere udendørs koncerter for børn og unge på fire asylcentre. For en tid fik musik, smil og kædedans flygtningene til at glemme krig og traumer.
’Adgang forbudt – kun ærindekørsel tilladt.’ Det nordsjællandske vejskilt i den næsten mennesketomme Gribskov er med til at fortælle historien om de omkring 250 børn og unge, der lever på landets asylcentre. Børnene og de unge er afskåret fra familien, mange har mistet forældre og søskende, og i forhold til danske børn lever de en isoleret tilværelse.
Efter vejskiltet snor den halvanden kilometer lange asfaltvej sig i det kuperede terræn med fyrre- og birketræer. For enden af den smalle, ensporede vej ligger nogle røde træbarakker og matgule murstensbygninger. På Røde Kors-centret i Gribskov bor 50 unge, der er flygtet fra krig, konflikter og et liv i opløsning.
Musik skaber smil
En onsdag eftermiddag i september fik de unge de barske oplevelser lidt på afstand. Det skete med en udendørs koncert, hvor børn og unge fra nærområdet spillede musik.
”Det er et fedt arrangement, jeg føler mig rigtig glad. Det er dejligt, at der kommer mennesker, man kan snakke med,” siger 16-årige Alsad fra Irak, der siden invasionen i 2003 har været hærget af krig, vold og ødelæggelser.
Nogle af børnene på landets asylcentre har boet fem-otte år i lejrene, og det forværrer deres psykiske problemer. De seneste år har asylbørnene dog fået bedre forhold - blandt andet kan de gå i skole uden for centrene.
Den forsvundne barndom
På Center Gribskov er de fleste unge fra Irak og Afghanistan. De bor typisk fra seks måneder til to år på centret, indtil de får opholdstilladelse eller forlader Danmark. Musik-arrangementet er derfor et lyspunkt i ventetiden, fastslår faglig koordinator Caroline Madsen:
”Musikken giver hjertebanken, samvær og normalitet. De unge lever med savnet af deres far og mor, venner og en normal hverdag. Nogle har set deres forældre blive dræbt i krig, andre er blevet væk fra dem under flugten. Mange af dem er kommet til Danmark med hjælp fra menneskesmuglere, de er blevet svigtet af voksne og har været udsat for traumatiske oplevelser. Og de har alle mistet barndommen.”
Kvinder som attraktion
Det er tre kvinder i slutningen af tyverne, der har taget initiativ til koncert-rækken ’Smiley Days’ på fire asylcentre i september 2008. Musik-arrangementerne består af to dele: Først synger, spiller og danser amatørkunstnere og musikskoleelever fra lokalområdet. Derefter spiller asylcentrenes børn og unge selv med på instrumenterne.
I Gribskov starter arrangementet med, at de unge asylsøgere drikker saftevand, spiser snacks og vender grillspyd. En enkelt ryger vandpibe, og flere af de unge fyre tager ustandseligt billeder med deres mobiltelefoner – især af de tre kvindelige arrangører.
”Det er helt klart en del af attraktionen, at vi er piger. Men vi er glade for, at vi kan give dem en dejlig dag,” griner 29-årige Stine Hoff, der har en gul T-shirt på med teksten ’Smiley Days 2008’.
Kædedans og bongotromme
Fra ladet af en hvid Scania-lastbil spiller fem musikskole-elever på olietønder. Derefter kommer en lokal DJ med tatoveringer og rød hættetrøje op på den mobile scene. Han fyrer op for højttalerne, hans vinylplader løfter stemningen, og pludselig bryder solen igennem den grå regntunge himmel.
Til sidst synger flere asylsøgere hjemlandssange i takt til en bongotromme, og 20 unge sorthårede fyre og enkelte lyshårede kvinder danser kædedans. I over en halv time danser de unge kædedans for fuld skrue, mens de griner og hujer i takt.
”Kædedansen var helt klart højdepunktet. Det er fantastisk at se dem - de griner og smiler. Det gør én glad, når man har knoklet frivilligt mange aftener og weekender for at få arrangementet på plads,” siger Stine Hoff, der har været med til at planlægge koncerterne.
Trætte af politikernes snak
DUF har støttet koncerterne på asylcentrene med 40.000 kroner. De tre unge kvinder, der er veninder, fik ideen til arrangementet under valgkampen i 2007, hvor asylbørnenes forhold var til debat.
”Vi blev så trætte af at høre snak, snak, snak - og ingen handling. Vi var forargede over forholdene. Derfor ville vi gerne give børnene og de unge en oplevelsesrig dag. Musikken går på tværs af kultur, religion og sprog,” siger 26-årige Maria Andersen, der til daglig arbejder som filmproducer.
Udover at give asylbørnene en god oplevelse og skabe opmærksomhed om deres forhold i centrene, så har formålet også været at skabe nye relationer mellem asylsøgerne og danskerne uden for centrene.
”Flere af de danske børn er blevet chokerede over asylsøgernes forhold. Nogle af dem vidste ikke, at der bor børn og unge her midt inde i skoven. Musikskoleeleverne giver den virkelig gas for at give asylbørnene en god oplevelse,” fortæller Stine Hoff.
Tre unge kvinder har taget initiativ til koncerterne - musikfestivalen 'Smiley Days' - for asylbørnene. I begyndelsen af september 2008 blev der afholdt udendørs koncerter på fire asylcentre: Sandholm, Avnstrup, Gribskov og Kongelunden. En række musikskoler og amatørkunstnere har deltaget i arrangementet.
DUFs InitiativStøttet har givet 40.000 kroner i tilskud til projektet.
Udover DUF har blandt andre foreningen ’Alle Børns rettigheder’ støttet arrangementet.
Når danskerne købs lotto, tips og skrabelodder, går noget af overskuddet til børne- og ungdomsarbejde. DUF uddeler over 100 millioner kroner i tipsmidler om året. Pengene går især til driften af børne- og ungdomsorganisationerne.
Men en del af pengene går til nyskabende projekter for og med børn eller unge. I 2007 uddelte InitiativStøtten 3,1 millioner kroner til 98 projekter. DUFs InitiativStøtte kan søges af både foreninger og personer uden foreningsmæssig tilknytning.
Center Gribskov er modtagecenter for uledsagede børn og unge, som søger asyl i Danmark alene uden deres forældre. De bor på børnecentret, indtil de enten får opholdstilladelse eller forlader Danmark. I øjeblikket bor der omkring 50 unge på centret.
Børnecentret består af to beboelseshuse. I det ene bor nye uledsagede børn og unge de første seks uger efter, de kommer til Danmark. De bliver introduceret til landet, lokalområdet og det danske sprog og lærer om normale reaktioner på deres særlige situation. Efter seks uger flytter de over i andre huse og lejligheder, hvor de bor, indtil deres asylsag er afgjort.
Nogle har set deres forældre blive dræbt i krig, andre er blevet væk fra dem under flugten. De har alle mistet barndommen. Musikken giver hjertebanken, samvær og normalitet.
Caroline Madsen, koordinator, Center Gribskov
Det er fantastisk at se dem - de griner og smiler. Det gør én glad, når man har knoklet frivilligt mange aftener og weekender.
Stine Hoff, medarrangør, Smiley Days