
Unge fra Nørrebro tar ordet

Med en blanding af fiktion og virkelighed beskriver 14 unge Nørrebro-borgere deres liv, drømme og hverdage i bogprojektet: Ordskælv, der har fået DUFs Initiativstøtte.
Af Charlotte Geckler
De er nysgerrige, sultne, eksperimenterende og vil gerne have ordet. De har haft folk omkring sig, som har givet dem en hånd eller et skub. Men de har selv rejst sig op. De har taget skridtet, de har taget hul på at fortælle om det, der betyder noget, det, de er bange for, og det, de drømmer om.
Sådan skriver Kim Fupz Aakeson, forfatter og manuskriptforfatter, der har hjulpet med tilblivelsen af bogen Ordskælv, der rummer 14 historier af 14 vidt forskellige unge fra Nørrebro. Ordskælv! er blandt andet blevet til virkelighed med støtte fra DUFs InitiativStøtte, der gives til nye initiativer i Danmark for og med børn og unge - i og uden for foreningslivet.
Importeret fra USA
Ideen til bogprojektet, der netop er realiseret kommet fra den nyudsprungne cand.scient.bibl. Karen Siercke, der har været primusmotor på projektet. Hun blev inspireret under et praktikophold i San Francisco i USA. Her har nonprofit-organisationen 826 Valencia, der blandt andet fungerer som forlag, skriveværksted for børn og unge, taget initiativ til The Young Authors’ Book Project . Det er et udgivelsesprojekt for ressourcesvage unge fra etnisk mangfoldige kvarterer, og Karen Siercke fandt det oplagt at importere konceptet til de danske breddegrader.
”Jeg kom hjem fra San Francisco og opdagede, at der manglede et tilsvarende initiativ i Danmark. Børn og unge i Danmark har ikke samme mulighed for at opleve den følelse af stolthed, når ens fortælling udgives og sendes i distribution,” forklarer Karen Siercke på sin hjemmeside.
Oplæsning på lokationen
Karen Siercke fremhæver, at et projekt som Ordskælv! er nytænkende i forhold til, hvordan børnekultur traditionelt formidles. Efter bogudgivelsen afholder projektet en række events, kaldet ”reading on location”. En fortælling, der for eksempel foregår en kold vinterdag på skøjtebanen på Blågårds Plads, vil blive fulgt op af en oplæsning samme sted. Endnu et tiltag til at bringe de unges fortællinger ud i de rum, hvor vi alle færdes til daglig.
Bogen kan blandt andet købes her:

Drømmer du om at være journalist? Vil du sætte dit præg på de historier, der fortælles om Nørrebro? Så vær med når redaktionen Nørrebronx News! starter til april. Læs mere her.
InitiativStøttekonsulent
Jakob Harbo Kastrup
For spørgsmål og rådgivning omkring InitiativStøtten
Skriv en mail på:
eller ring på
tlf.: 39 13 40 30
