
InitiativStøtten støtter ikke
InitiativStøtten forvaltes ud fra tipsreglerne. Heraf fremgår det, hvad InitiativStøtten støtter og ikke støtter.
For at modtage InitiativStøtte skal aktiviteterne adskille sig fra, hvad I normalt laver, og hvad man kan forvente, at I laver.
InitiativStøttens skal give jer mulighed for at realisere nye og kreative aktiviteter i forhold til, hvad I tidligere har lavet.
InitiativStøtten giver ikke tilskud til:
- Almindeligt tilbagevendende aktiviteter.
- Aktiviteter, der er sat i gang, inden DUF modtager ansøgningen.
- Aktiviteter i udlandet. Undersøg evt: www.ciriusonline.dk/ungdom.
- Legepladser, hytter, shelters og andre bygge- og anlægsaktiviteter. Undersøg evt.: www.loa-fonden.dk.
- Underholdningsarrangementer - f.eks. fester og koncerter. Denne type arrangementer skal være en integreret del af f.eks. en politisk debat, et springbræt for unge amatørbands eller lignende for at modtage støtte.
- Offentligt iværksatte aktiviteter - f.eks. i forbindelse med skoleundervisning og skolefritidsordningen.
- Udgifter til logi og overnatning.
- Udgifter til rejser og ophold i udlandet.
- Aktiviteter, der foregår i udlandet
- Løn og honorar. Under den Tematiserede InitiativStøtte, hvor der gives tilskud på særlige vilkår, gives der 50 procents støtte til løn og honorar. Dog gives der ikke støtte til løn og honorar til personer, der allerede er ansat ved projektstart - med mindre dennes arbejdstid udvides.
- Partipolitiske valgkampsaktiviteter. Ved valgkampsaktiviteter lægges der vægt på, at der er tværpolitisk deltagelse i aktiviteten, såfremt deltagerne/initiativtagerne er (ungdoms)politikere / politiske foreninger, og at budskabet med aktiviteten er tværpolitisk. Hermed understreges det, at budskabet ikke må være partipolitisk, og at der ikke må være tale om personlig promovering af enkelt personer. Dertil lægges der vægt på, at budskabet bredt set er demokratiserende og samfundsengagerende.
- Større køb af teknisk udstyr - f.eks. computere, digitalkamera og projektors.
- Idrætsorganisationer, faglige- og sygdomsbekæmpende organisationer samt patientforeninger og hobby- og serviceorganisationer. Hvis I er medlem af DGI, henviser vi til DGI's støtteguide.
InitiativStøttekonsulent
Jakob Harbo Kastrup
For spørgsmål og rådgivning omkring InitiativStøtten
Skriv en mail på:
eller ring på
tlf.: 60 20 14 09
