Tip en ven

Budget, bevilling, regnskab og meget mere om Økonomi

Nedenfor kan du læse om alt, der har med økonomi at gøre, fx:

 

  • Bevillingsstørrelse
  • Budget
  • Udbetaling af bevilling
  • Regnskab
  • Overskud
  • Fuldmagt

 

 

 

Hvor meget kan man søge om?

Der er ingen faste grænser, men en typisk bevilling er på 10-30.000 kroner, og kun få modtager mere end 50.000 kroner i støtte. Ansøgninger under 5.000 kroner har normalt kortere sagsbehandlingstid end større ansøgninger.

 

Budget - alle indtægter og udgifter skal med

Ansøgerne skal lave et fyldestgørende budget for hele aktiviteten. Budgettet skal beskrive de forventede udgifter, inden aktiviteten begynder.

 

Budgettet skrives ind i ansøgningsskemaet.

 

Alle udgifter og indtægter skal fremgå af budgettet - også selvom I kun søger støtte til enkelte udgifter:

 

Selvom InitiativStøtten ikke støtter f.eks. køb af større teknisk udstyr og honorarer, skal udgifterne fremgå af budgettet - hvis de er en del af aktiviteten. Hvis I får tilskud fra andre fonde, selv skyder penge i aktiviteten eller har deltagerbetaling, så skal indtægterne også med i budgetet.

 

Udbetaling af støtten 

Støtten ydes i form af tilskud eller underskudsgaranti inden for et maksimeret garantibeløb.

 

Bevillingen - i to portioner

Tilskud gives som enkeltbevillinger og udbetales i to portioner - med mindre andre kriterier er fastlagt i bevillingsskrivelsen.

 

75 procent af støtten udbetales, når aktiviteterne begynder. 25 procent udbetales, når det endelige regnskab og rapport for aktivitetens resultater er indsendt til og godkendt af Dansk Ungdoms Fællesråd.

 

I får udbetalt støtten ved at udfylde og indsende henholdsvis 1. og 2. udbetalingsanmodning. Husk orginal underskrift. 

  

Regnskab

I modsætning til budgettet, beskriver regnskabet de faktiske udgifter, som I har haft. Alle udgifter skal kunne dokumenteres med kvitteringer.

 

To måneder efter at aktiviteten er afsluttet, skal der afleveres et regnskab til DUF.  Dette gøres ved at udfylde 2. udbetalingsanmodning.

 

Regnskabet sammenlignes med budgettet, så I og DUF kan se forskellen mellem forventede udgifter og faktiske udgifter. Selvom InitiativStøtten kun har støttet dele af aktiviteten, skal I aflægge regnskab for hele aktiviteten.

 

Der skal også aflægges regnskab for aktiviteter, hvortil der er ydet underskudsgaranti.

 

Hvis I har modtaget tilskud på over 100.000 kr., skal regnskabet revideres af statsautoriseret eller registreret revisor eller et kommunalt revisionsorgan.

 

Fuldmagt

Den person der står som kontaktperson på ansøgningen, skal også være den der skriver 1. og 2. udbetalingsanmodning under.

Hvis I skifter kontaktperson, skal I udfylde en fuldmagt, hvor både den tidligere og den nye kontaktpersoner skriver under, og sende den til DUF med posten. Husk originale underskrifter.

 

Overskud

Hvis det endelige regnskab viser et overskud, kan Dansk Ungdoms Fællesråd reducere tilskuddet med et beløb, der svarer til overskuddet. Dermed kan DUF kræve, at tidligere udbetalte beløb bliver tilbagebetalt.

 

Væsentlige budgetændringer skal altid forelægges Dansk Ungdoms Fællesråd, da budgetændringerne kan have betydning for tilskuddets størrelse.

 

Hvad sker der med dine oplysninger, når du har sendt ansøgningen til DUF? Læs om dine rettigheder i Persondataloven.

 

 

Kontakt

InitiativStøttekonsulent  

Jakob Harbo Kastrup

For spørgsmål og rådgivning omkring InitiativStøtten

Skriv en mail på:

jhk@(if you can see this please update your browser)duf.dk

eller ring på

tlf.: 60 20 14 09