Tip en ven

Hvilke projekttyper støtter MENA-DK puljen?

MENA-DK puljen støtter følgende syv projekttyper. Klik på hver enkelt projekttype for at læse mere og hent ansøgningsskemaer, projektafslutningsformater, diverse vejledninger m.m..:

  • Partneridentifikation. Find jeres fremtidige partner, så I kan starte et projekt sammen. Op til 40.000 kroner.

  • Forundersøgelse. Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt. Op til 40.000 kr.*

  • Pilotprojekt. Afprøv en ny idé eller lav et mindre projekt i partnerskabet. Op til 150.000 kr.*

  • Partnerskabsprojekt. Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indflydelse og deltagelse i MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) eller udviklingslandene. Op til 500.000 kr.*

  • Ungdomslederudveksling Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres projekt. Der finansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen.

  • Partnerskabudvikling Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab. Op til 50.000 kr.* 

  • Netværksaktiviteter Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENA-regionen deltager i netværksaktiviteter mv. Op til 50.000 kr.

* I visse tilfælde kan der søges om højre beløb. Download retningslinjerne i boksen til højre og læs mere.

 

 

Forhold MENA-DK puljen ikke støtter:

 • Studieture
 • Udvekslingsophold, der ikke er en del af et partnerskabsforløb
 • Uddannelsesstipendier
 • Generel drift, heriblandt partistøtte og missionsvirksomhed
 • Katastrofebistand
 • Renoverings- og forsendelsesaktiviteter
 • Delfinansiering af større projekter og programmer og EU-samfinansiering. Projekter støttet af DUF kan dog indgå som et delelement i en længere række af aktiviteter. Dog skal projekter,der støttes af DUF, altid have en selvstændig gennemførelse, afrapportering og regnskabsaflæggelse mv.
 • Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter
 • Enkeltmandsorganisationer – organisationer bestående af en person eller en familie
 • Diæter. I ganske særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne regel. Kontakt DUFs internationale konsulenter for rådgivning, hvis I mener, der er grund til at udbetale diæter eller lignende i forbindelse med jeres projekt.
 • Aflønning af frivillige
 • Aktiviteter, der allerede har fundet sted – der kan altså ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft