Tip en ven

Ungdomslederudveksling

Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres projekt.

 

Formål
Formålet med DUFs ungdomslederudveksling er at styrke kapaciteten i partnerskaberne og skabe et tættere samarbejde mellem de samarbejdende organisationer. Det sker ved at tilknytte én eller flere unge frivillige fra de samarbejdende organisationer fuld tid som 'ungdomsleder' i en længere periode.

Ungdomslederne skal understøtte organisationernes daglige arbejde og gennemførelse af aktiviteter i partnerskabet.

Læs mere om DUFs ungdomslederprogram her.

 


Der er tre muligheder for at tilknytte ungdomsledere.

1. Den første mulighed er at tilknytte dem til et partnerskab med DUF finansierede projekter, som fx et partnerskabsprojekt eller et pilotprojekt.

2. Den anden mulighed er at tilknytte dem til partnerskaber uden DUF støttede projekter.

3. Den tredje mulighed er at udveksle ungdomsledere mellem lignende organisationer fra udviklingslande eller MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) uden danskere.

 

Download ungdomslederguiden på dansk eller engelsk fra boksen 'Andre vejledninger' til højre og læs mere om de praktiske sider af en ungdomslederudveksling.

 


Vigtigste krav til organisationerne, der søger ungdomsledere
For at få støtte til en eller flere ungdomsledere, skal følgende krav til ungdomsledernes rolle og funktion være opfyldt:
 • Ungdomslederen skal være mindst 18 år og højst 30 år
 • Ungdomslederne skal arbejde fuld tid i samarbejdsorganisationerne under udvekslingsperioden
 • Ungdomslederne skal udvælges på demokratisk og transparent vis
 • Alle ungdomsledere skal inden udvekslingen deltage i et obligatorisk ungdomslederkursus arrangeret af DUF, hvor der bl.a. undervises i international projekthåndtering, konfliktløsning, dialog og internationale
partnerskaber. Kurset arrangeres to gange årligt.
 • Finansiering og tidsramme

 

 

Vil I vide mere?

I kan downloade retningslinjerne og ansøgningsskema i boksene til højre - så har I al nødvendig information samlet. Her kan I også læse om, hvilke budgetposter, der kan dækkes under en ungdomslederudveksling. I kan også altid kontakte DUFs internationale konsulenter, hvis I har brug for hjælp.

 

Læs også den selvstændige vejledning til ungdomslederudveksling, som kan downloades fra boksen 'Andre vejledninger'.