Tip en ven

Hvilke projekttyper støtter Projektpuljen?

Projektpuljen støtter følgende syv projekttyper. Klik på hver enkelt projekttype for at læse mere og hent ansøgningsskemaer, projektafslutningsformater, diverse vejledninger m.m.:

 

Partneridentifikation. Find jeres fremtidige partner, så I kan starte et projekt sammen. Op til 40.000 kroner.

 

Forundersøgelse. Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt. Op til 40.000 kr.*

 

Pilotprojekt. Afprøv en ny idé eller lav et mindre projekt i partnerskabet. Op til 150.000 kr.*

 

Partnerskabsprojekt. Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indflydelse og deltagelse i MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) eller udviklingslandene. Op til 500.000 kr.*

 

Ungdomslederudveksling. Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres projekt. Der finansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen.

 

Partnerskabsudvikling. Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab. Op til 50.000 kr.*

 

Netværksaktiviteter. Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENA-regionen deltager i netværksaktiviteter mv. Op til 50.000 kr.

 

* I visse tilfælde kan der søges om et højere beløb. Download retningslinjerne i boksen til højre og læs mere.