Tip en ven

Spørgsmål og svar om projektpuljen

Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål, DUFs konsulenter får fra organisationer, der overvejer at søge penge til projekter i udviklingslandene.

 

Hvem kan søge Projektpuljen?
Det kan DUFs medlemsorganisationer.

 

Kan enkeltpersoner søge Projektpuljen?
Nej.

 

Hvornår er næste ansøgningsfrist?
Projektpuljen har fem årlige ansøgningsfrister: Den 1. februar, den 1. april, 1. juni, 1. september og den 1. november. Hvis datoen falder på en helligdag, i en weekend, eller op til en weekend, er fristen den efterfølgende arbejdsdag.

 

Hvilke aktiviteter støtter Projektpuljen?

  • Partneridentifikation (max. 40.000 kr.). Find jeres fremtidige partnerorganisation.

  • Forundersøgelse (max. 40.000 kr.). Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt.

  • Pilotprojekt (op til 150.000 kr.*). Afprøv en ny ide eller lav et mindre projekt i partnerskabet.

  • Partnerskabsprojekt (500.000 kr. *). Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indflydelse og deltagelse.

  • Ungdomslederudveksling (der finansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen). Tilknyt en eller flere fuldtidsfrivillige til jeres pilotprojekt eller partnerskabsprojekt.

  • Partnerskabsudvikling (50.000 kr./100.000 kr. **). Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab.
  • Netværksaktivitet (50.000 kr.). Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene deltager i netværksaktiviteter.

 

* Ved samansøgning mellem to eller flere af DUFs medlemsorganisationer og en eller flere partnerorganisationer i Syd, vil det være muligt at søge op til 200.000 kr. til et pilotprojekt og op til 600.000 kr. til et partnerskabsprojekt.

** Der kan søges op til 100.000 kr., såfremt der indgår en egenfinansiering på minimum 50% af alle udgifter over 50.000 kr.

 

Læs mere og find ansøgningsskemaer og retningslinjer for Projektpuljen her.

Hvilke aktiviteter støtter Projektpuljen ikke?

  • Studieture
  • Udvekslingsophold, der ikke er en del af et pilotprojekt eller partnerskabsprojekt
  • Uddannelsesstipendier
  • Generel drift, heriblandt partistøtte og missionsvirksomhed
  • Katastrofebistand
  • Renoverings- og forsendelsesaktiviteter
  • Delfinansiering af større projekter og programmer, og EU samfinansiering. Projekter støttet af DUF kan dog indgå som et delelement i en længere række af aktiviteter. Dog skal projekter, der støttes af DUF, altid have en selvstændig gennemførelse, afrapportering og regnskabsaflæggelse mv.  
  • Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter
  • Enkeltmandsorganisationer – organisationer bestående af en person eller en familie
  • Diæter. I ganske særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne regel. Kontakt DUFs internationale konsulenter for rådgivning, hvis I mener, der er grund til at udbetale diæter eller lignende i forbindelse med jeres projekt. 

 

Støtter Projektpuljen aktiviteter, der er gået i gang?
Nej, Projektpuljen giver ikke støtte med tilbagevirkende kraft.

 

Kan DUF finde en samarbejdspartner til os?
Hvis I mangler en samarbejdspartner så kontakt DUF for at høre om muligheden for at få hjælp til at finde en samarbejdspartner. DUF råder over et katalog med kontaktoplysninger på flere mulige samarbejdspartnere - se her.

Kontakt

Kontakt

For spørgsmål og rådgivning omkring projektpuljen.

International konsulent

Christina Dahl Jensen

Tlf: (+45) 60 20 14 29

E-mail: cdj@(if you can see this please update your browser)duf.dk

 

Send ansøgningen til projektpuljen@(if you can see this please update your browser)duf.dk

Kontakt

Kontakt

For spørgsmål og rådgivning:

International konsulent

Nina Lundbye

Tlf: (+45) 60 20 14 33

E-mail: ncl@duf.dk

 

Send ansøgningen til projektpuljen@(if you can see this please update your browser)duf.dk